• Forside
  • Nyheder
  • Stillingen
  • Kampprogram
  • TV-guide
  • Kontakt
Facebook Twitter Instagram
CL-guide.dk
  • Forside
  • Nyheder
  • Stillingen
  • Kampprogram
  • TV-guide
  • Kontakt
CL-guide.dk
Gruppe G

Chelsea styrede showet i Gelsenkirchen

Simon Holst JensenBy Simon Holst Jensen25. november 2014Ingen kommentarer2 Mins Read

Chelsea var her til aften på besøg hos Schalke 04 i en kamp, som Schalke hurtSchalke 04 - Chelsea FCigst muligt vil forsøge at glemme. Englænderne kunne rejse hjem med en 5-0 sejr i bagagen.
Chelsea startede kampen som lyn og torden, og allerede inden for det første minut fik topscoreren Diego Costa en stor chance, som Fährmann dog fik pareret ud bag baglinjen. På det efterfølgende hjørnespark kom John Terry højest ved bagerste stolpe mod et passivt Schalke forsvar og fik headet bolden i mål til 0-1. Det var i øvrigt Chelseas hurtigste Champions League-mål nogensinde.

Herefter fortsatte Chelsea maskinen ufortrødent, og kampen udviklede sig til et stormløb mod Schalke-målet. Efter 29 minutters spil modtog Willian en god stikning fra Hazard, og han kunne nemt sparke bolden i mål. Fährmann fik rørt bolden på vej ind men altså ikke nok til at undgå målet.
Kort før pausen fik Chelsea endnu et hjørnespark. Denne gang var det Kirchhoff, der kom højest, men han sendte bolden i eget net til en 3-målsføring til Chelsea, der altså kunne gå til pause med en meget komfortabel føring.

Efter pausen var det et Chelsea-hold i cruise control. Schalke fik ikke lov til meget, og det var tydeligt, at kampen bare skulle køres hjem.
Efter 66 minutter blev Diego Costa erstattet med rutinerede Didier Drogba, og kun 10 minutter senere gav den disposition pote for Mourinho. Fabregas lagde en flot stikning til Willian på kanten. Han smækkede bolden ind foran mål, hvor Drogba stod klar og nemt kunne sætte bolden i mål.

Kun to minutter senere var Drogba så i oplæggerens rolle, da han lagde bolden indover til Ramires, der nemt kunne sætte bolden i mål til 0-5.

Anden halvleg blev generelt brugt til at få sparet spillere for Chelseas vedkommende. En meget sikker og professionel indsats fra englænderne, der nu har sikret sig videre avancement i turneringen.

Læs også:

  • Manchester City vinder CL-trofæet for første gang
  • FCK-reaktioner efter sejr over Sparta Prag
  • Man. City møder Chelsea i CL-finalen
  • City slog Real Madrid efter spektakulært opgør
  • Liverpool tog komfortabel sejr mod Villarreal
Champions League Chelsea Gruppe G referat Schalke 04

Leave A Reply Cancel Reply

Seneste nyt
  • Guardiola: Nu er det nemmere for os at vinde CL
  • Flere giganter tørner sammen i første CL-uge
  • Officielt: Sergio Ramos tager til spansk CL-klub
  • Oversigt: Champions League-grupperne 2023
  • FCK-reaktioner efter sikring af historisk CL-billet
Seneste nyt
  • Guardiola: Nu er det nemmere for os at vinde CL
  • Flere giganter tørner sammen i første CL-uge
  • Officielt: Sergio Ramos tager til spansk CL-klub
  • Oversigt: Champions League-grupperne 2023
  • FCK-reaktioner efter sikring af historisk CL-billet
Partnere
Guide om proteinpulver

Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.