• Forside
  • Nyheder
  • Artikler
    • CL-stadions
  • Optakter
    • Kvartfinaler
    • Gruppe A
    • Gruppe B
    • Gruppe C
    • Gruppe D
    • Gruppe E
    • Gruppe F
    • Gruppe G
    • Gruppe H
  • Referater
  • Videoer
  • Odds
Facebook Twitter Instagram
CL-guide.dk
  • Forside
  • Nyheder
  • Artikler
    • CL-stadions
  • Optakter
    • Kvartfinaler
    • Gruppe A
    • Gruppe B
    • Gruppe C
    • Gruppe D
    • Gruppe E
    • Gruppe F
    • Gruppe G
    • Gruppe H
  • Referater
  • Videoer
  • Odds
CL-guide.dk
Semifinaler

CL-optakt: FC Barcelona – Bayern München

Andreas MortensenBy Andreas Mortensen6. maj 2015Ingen kommentarer5 Mins Read

FC Barcelona - Bayern München - Champions LeagueDer er lagt op til hævnens time, når FC Barcelona og Bayern München, endnu engang tørner sammen i Champions League-semifinalerne.

I 2013 gjorde Bayern senest det onde ved FC Barcelona. Tyskerne smed de spanske stjerner ud, med et gedigent samlet nederlag på hele 7-0. Nederlaget gav genlyd i hele fodboldverdenen, og der er derfor lagt op til hævn, for et sprudlende FC Barcelona-mandskab.

Fokus på holdene:

FC Barcelona:

83 mål. Så mange har den offensive trio Messi, Neymar og nyindkøbet Luis Suarez scoret i indeværende sæson i alle turneringer. Hertil skal det høre med at Suarez havde karantæne og opstartsvanskeligheder i starten af sæsonen.

Den spanske storklub indtager førstepladsen i Liga BBVA, med to point ned til nærmeste forfølger, ærkerivalerne fra Real Madrid. Catalonierne har dog fortsat en nøglekamp tilbage, udekampen mod Atletico Madrid.

Barcelona kan altså derfor ikke udelukkende satse hele butikken på Champions League, hvis de vil sikre sig det spanske mesterskab endnu engang.

Det store 7-0 nederlag til Bayern München ved sidste møde mellem giganterne bliver uden tvivl et tema for fansene af de to klubber. Dog vil et nederlag i den størrelse være en kæmpe overraskelse, Barcelonas fantastiske formkurve taget i betragtning. De har ikke tabt i de seneste 16 kampe, og kun spillet en enkelt uafgjort.

Bayern München:

Modsat Barcelona, så har Bayern München allerede sikret sig det nationale mesterskab. Dermed er der nu fuldt fokus, fra deres side, på pokalen med de store ører.

Senest Bayern var i aktion i Champions League, blev det til en massiv 6-1 sejr, over FC Porto, der ellers havde vundet det første opgør.

Selvom man går med fornemmelsen af at Guardiolas drenge derfor er uovervindelige, er det bestemt ikke tilfældet. Af de seneste seks kampe, har sydtyskerne rent faktisk tabt tre, til Porto, Dortmund og senest i weekenden, Leverkusen.

I det seneste nederlag var det dog også et reservespækket mandskab, som Guardiola havde sendt på banen. Dette skyldes blandt andet den lange skadesliste som Bayern fortsat kæmper med. Der er alligevel lidt medgang på vej til Bayern, eftersom flere af de store profiler er ved at være tilbage igen.

Fakta:

  • Bayern har vundet tre ud af de seneste fire kampe mod Barcelona på Camp Nou.
  • Barcelona er dog ubesejret på hjemmebanen i Champions League, siden det famøse 0-3 nederlag til Bayern i 2013.
  • Træneren for Bayern München, Josep Guardiola, vandt 14 trofæer i hans fire år som Barcelona-træner. Han vandt yderligere seks som spiller.
  • 36 ud af de seneste 40 kampe har Barcelona vundet.
  • Bayern har kun vundet 6 ud af 16 kampe mod spanske modstandere.

Seneste nyt om holdene:

FC Barcelona:

Thomas Vermaelen er tilgængelig for træner Luis Enrique, efter et meget langt skadesforløb. Han kommer dog næppe til at spille en rolle.

Derudover er alle Barcelona-spillere kampklar.

Bayern München:

Universalspilleren David Alaba er ude for resten af sæsonen med en knæskade.

Den evigt uheldige centerforsvarer Holger Badstuber er endnu engang skadet. Det er han sammen med en anden skadesplaget spiller Arjen Robben. Hollænderen fik comeback mod Dortmund i sidste uge, men blev skadet i samme kamp igen.

Robert Lewandowski brækkede næsen i samme kamp, men menes at blive klar til opgøret, sammen emd Franck Ribery, der også har været skadet i en længere periode.

Hold øje med:

FC Barcelona – Lionel Messi:

Den lille troldmand er måske det lidt ”kedelige” valg. Men uanset hvor kliche-agtigt det er, har han bare hele pakken. Han laver utroligt mange mål, og imponerer fodboldfans over hele verden hver gang han rør ved bolden.

Hans mål taler for sig selv og Barca skal score inden returmødet på Allianz Arena, hvor de fleste hold har det utroligt svært.

Bayern München – Thiago Alcantara:

Endnu en der vender ”hjem” i aften. Thiago var en af Guardiolas første handler og han har, efter sin seneste skadesperiode, været en fryd for øjet. Med scoringer i begge opgør mod Porto, har han i Bayerns svære periode rent skadesmæssigt, været fantastisk supplement til de tre mand helt i front.

Kommentarer inden kampen:

FC Barcelonas cheftræner, Luis Enrique:

“Jeg ville have foretrukket at vinde ligaen for 15 uger siden, men det er ikke muligt. Jeg tror ikke det er en fordel at kæmpe til det sidste, men heller ikke en ulempe. Det sikrer os at vi er skarpe,” udtaler Luis Enrique til Fox Sports.

Bayern Münchens cheftræner, Josep Guardiola:

“De er et fantastisk hold, men det er vi også. Det bliver en speciel kamp for mig, men også for Thiago (Alcantara) og resten af staben. Jeg har levet i Barcelona hele mit liv, det er mit hjem,” udtaler Josep Guardiola til Daily Mail.

Odds på kampen (Bet365):

1 × 2:  1.72 | 4.00 | 5.00

Vinder 1. halvleg 1 x 2: 2.25 | 2.30 | 5.00

O/U 2.5 mål: 1.80 | 2.00

O/U 4.5 kort i kampen: 1.83 | 1.83

O/U 10 hjørnespark: 2.20 | 1.90

Lionel Messi scorer i kampen / første mål: 1.83 |4.00

Luis Suarez scorer i kampen / første mål: 2.50 |6.00

Thomas Müller scorer i kampen / første mål: 3.40 | 8.50

Thiago Alcantara scorer i kampen / første mål: 8.00 |21.00

Forventede startopstillinger:

FC Barcelona:

Ter stegen

Alves – Pique – Mathieu – Alba

Rakitic – Busquets – Iniesta

Messi – Suarez – Neymar

Bayern München:

Neuer

Lahm – Boateng – Benatia – Bernat

Schweinsteiger – Alonso – Alcantara

Müller – Lewandowski – Götze.

Bud på kampens resultat:

FC Barcelona 1–1 Bayern München:

Det er to fantastiske hold, der onsdag tørner sammen på Camp Nou. Hvilket hold der er bedst er svært at sige, men jeg tror at Guardiola er så godt forberedt på dette Barcelona-mandskab, at Bayern ikke taber kampen. Tyskerne vil være fint tilfredse med de fleste resultater, hvis de får scoret, og jeg tror på de gør netop dette, og derefter lukker ned.

Omvendt så har Barcelona bare tre mand oppe i front, og de scorer mål, uden tvivl.

Praktisk Information:

Dommer: Nicola Rizolli (Italien)

Stadoin: Camp Nou

Spille-tidspunkt: Onsdag d. 6/5 kl. 20:45.

Vises på TV-Kanal: TV3+ og Viaplay.dk

Læs også:

  • Man. City og Liverpool er videre til semifinalerne
  • De første semifinale-opgør spilles i næste uge
  • Oversigt: Champions League-kvart- og semifinaler 2021
  • Disse Bundesliga-klubber er i CL efter sommer
  • Overblik: Her er Champions League-lodtrækningen
Bayern München Champions League FC Barcelona optakt semifinaler

Leave A Reply Cancel Reply

Seneste nyt
  • City-chef: Real Madrid var heldige med CL-triumf
  • Mbappé: Mit mål er at vinde Champions League
  • Overblik: Sådan kommer FCK i CL-gruppespillet
  • Medie: CL-vinder kan skifte til The Championship
  • FC Midtjylland møder cyprioter i CL-kvalen
Seneste nyt
  • City-chef: Real Madrid var heldige med CL-triumf
  • Mbappé: Mit mål er at vinde Champions League
  • Overblik: Sådan kommer FCK i CL-gruppespillet
  • Medie: CL-vinder kan skifte til The Championship
  • FC Midtjylland møder cyprioter i CL-kvalen
Partnere
Guide om proteinpulver

Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.