Efter 1-1 i den første kamp, er det Porto der står med favoritværdigheden, inden tirsdag aftens returopgør i Portugal. Til trods for Portos udebanemål, har Basel før vist, at de ved hvordan man vinder på udebane i Europa.
Porto og Basel krydser nu klinger i returopgøret, efter en kedelig affære i Schweiz. Ved den lejlighed var Basel ganske ufarlige, og hvis det er niveauet, bliver det meget svært tirsdag aften, denne gang på udebane.
Fokus på holdene:
FC Porto:
Efter den første uafgjorte kamp, skal Porto bare have uafgjort, så længe Basel ikke scorer, for at vinde. 1-1 i Schweiz var et godkendt resultat for portugiserne, der dominerede kampen fra start til slut. Med flere 100% chancer og et annulleret, vil Porto-træner Julen Lopetegui dog alligevel ærgre sig over, at man ikke lukkede opgøret efter første kamp.
Porto mandskabet er i topfrom i den portugisiske liga, seks sejre, i de seneste seks opgør, placerer dem på en aktuel andenplads, efter Benfica. Senest i fredags, med en sejr på udebane over nummer fire Braga, har Porto fået den perfekte optakt til den vigtige kamp i Champions Leagues 1/8-finale. Ikke alene fik de en sejr, men fik også tre hele dages forberedelse til kampen.
FC Basel:
Det så ud til at Basel skulle have en dårlig periode da de efter deres 1-1 resultat mod Porto, tabte ude til rivalerne fra Young Boys, med 4-2. Det til trods, har schweizerne formået at vinde de seneste tre kampe, med en samlet målscore på 10-1, i deres favør.
Basel har de seneste sæsoner været kendt som ”favoritdræberne” i de europæiske turneringer, blandt andet har de, de seneste sæsoner slået hold ud som Manchester United, Tottenham, Chelsea og senest Liverpool. Både Liverpool og Chelsea blev endda slået på udebane.
Af samme årsag har de en chance i Portugal tirsdag, på et stadion, der ellers er utroligt vært at spille på, grundet det store pres fra de mange fanatiske fans.
Fakta:
- Porto har scoret 9 mål mere end Basel i Champions League i år, de har scoret 17, mens Basel har lavet 8 kasser.
- Basel har aldrig vundet i Portugal, de har spillet tre uafgjorte, og tabt to.
- Porto har til gengæld tabt en enkel gang til schweizisk modstand. Derudover har de spillet tre uafgjorte, og vundet ligeså mange.
- To ud af syv mulige gange, er Basel gået videre, efter at have spillet uafgjort i første kamp.-
- 8 hjemmekampe i træk. Det er antallet af kampe Porto er ubesejrede i Champions League.
Seneste ny om holdene:
FC Porto:
Midtbanetalentet Oliver Torres, er ude med en skulderskade. Derudover blev det mandag bekræftet, at stjerneangriberen Jackson Martinez er ude, som følge af en skade han pådrog sig imod Braga.
FC Basel:
Marek Suchy er i karantæne efter for mange gule kort. Tilbage fra karantæne kommer til gengæld Fabian Schär.
Skadet er også endnu en forsvarsspiller, der er tale om bulgareren Ivan Ivanov.
Hold øje med:
FC Porto – Christian Tello:
Den spanske lejesvend har lavet seks ligamål, senest et hattrick mod Sporting Lissabon, og den kreative kantspiller viste også i det omvendte opgør fine takter, med mange farlige dybdeløb. Hvis han i morgen formår at holde sin onside, kan han nemt komme frem til mange store chancer.
FC Basel – Shkelzen Gashi:
Til trods for at han så slidt ud i det første opgør, lavede han to mål i weekenden. Basel skal score hvis de vil gå videre, og Gashi har været en fantastisk spiller i denne sæson, med 17 scoringer i ligaen og Champions League.
Kommentarer inden kampen:
FC Porto cheftræner, Julen Lopetegui:
”I 1/8 finalerne af Champions League er alle kampe svære, så vi er forberedt på det her. Sidst leverede vi en god præstation, og klarede det godt mod en god modstander. De scorede på deres eneste skud på mål, mens jeg tror vi havde 15.” Udtaler Julen Lopetegui til Uefa.com
FV Basel cheftræner, Paulo Sousa:
“Porto har ikke tabt en eneste Champions League kamp, så det bliver en kæmpe udfordring for os. Men vi har vist i gruppespillet, at vi kan klare enhver modstander.” Udtaler Paulo Sousa til Uefa.com
Odds på kampen (Bet365):
1X2: 1.50 I 4.33 I 8.00
O/U 2.5 mål: 1.85 I 1.95
Begge hold scorer ja/nej: 2.00 I 1.72
Vinder 1.halvleg: 1.90 I 2.40 I 7.50
Vinder 2. halvleg: 1.72 I 2.62 I 6.00
Selvmål Ja/Nej: 11.00 I 1.050
Martinez første mål / scorer i kampen : 2.75 I 1.83
Tello første mål / scorer i kampen: 6.00 I 3.60
Gashi første mål / scorer i kampen: 6.50 I 4.33
Streller første mål / scorer i kampen: 4.75 I 5.50
Forventede startopstillinger:
FC Porto:
Fabiano
Danilo – Maicon – Marcano – Sandro
Evandro – Casemiro – Herrera
Tello – Aboubakar – Brahimi
FC Basel:
Vaclik
Xhaka – Schär – Samuel – Safari
Elneny – Frei
Gonzalez – Zuffi – Gashi
Streller
Bud på kampens resultat:
FC Porto 2 – 0 FC Basel:
FC Porto er favoritter til at gå videre, og forventes at gøre kort proces med Basel, der ikke så særligt gode ud sidst de to hold mødtes. En sejr til hjemmeholdet er mest realistisk, og en 2-0 sejr er yderst sandsynlig.
Praktisk information:
Kampens dommer: Jonas Ericsson (Sverige)
Stadion: Estádio do Dragão
Spille-tidspunkt: 10/03 2015, 20:45.
Vises på TV-kanal: TV3 Sport 1 og Viaplay.dk