Mødet mellem Manchester City og FC Barcelona er en gentagelse af 1/8-finalerne sidste år. Sidste gang avancerede Barca, men alt virker mere åbent i år.
Det bliver ikke nyt for parterne, når Manchester City og FC Barcelona i aften krydser klinger. Mandskaberne mødte nemlig hinanden sidste år i selvsamme 1/8-finaler i Champions League.
Dengang trak Barcelona det længste strå, da de først vandt 2-0 på udebane, og siden hen vandt 2-1 hjemme. Altså en samlet sejr på 4-1.
Fokus på holdene:
Manchester City:
Manchester City sikrede sig videre avancement til 1/8-finalerne ved hjælp af to sejre i de sidste to spillerunder af gruppespillet, blandt andet 3-2-sejren over gruppevinderen Bayern München.
Man. City var dog langt fra overbevisende i gruppespillet, hvor de endte med otte point efter seks spillerunder, og kunne notere sig to nederlag, to uafgjorte og to sejre.
I Premier League indtager Manchester City en andenplads, hvor de har fem point op til Chelsea FC på førstepladsen. I de sidste to ligakampe har Manchester-klubben vundet 4-1 over Stoke og 5-0 over Newcastle.
FC Barcelona:
FC Barcelona kunne notere sig en næsten fejlfri afvikling af gruppespillet. De led et 3-2-nederlag til Paris Saint-Germain på udebane, men ellers vandt de resten af kampene. Dermed endte de på førstepladsen med 15 point på kontoen efter seks spillerunder.
I Primera Division var Fc Barcelona inde i en god sejrsstime med sejre på blandt andre 6-0 over Elche, 5-2 over Athletic Bilbao og 5-0 over Levante. Men i den sidste spillerunde mødte de så Malaga hjemme, hvor de måtte forlade banen slukøret med et nederlag på 1-0. Dermed ligger de på andenpladsen i ligaen med fire point op til ærkerivalerne Real Madrid på førstepladsen.
Fakta:
– Manchester Citys hjemmebane-statistik mod en spansk modstander lyder på to sejre, to uafgjorte og et nederlag.
– Spanske Sergio Agüero har scoret i hans sidste to hjemmekampe for Manchester City mod en spansk modstander. Det skete i 2011/2012 mod Villarreal CF, hvor City vandt 2-1, samt i 1-1-kampen mod Real Madrid i sæsonen 2012/2013.
– FC Barcelonas sejr over Manchester City sidste år var deres første sejr af fem mulige i Manchester. De fire tidligere kampe har været mod Manchester United.
– Barcas udebane-statistik mod en engelsk modstander lyder på syv sejre, otte uafgjorte samt 14 nederlag.
– FC Barcelona har vundet deres sidste fire Champions League-kampe. De er kun overgået af Real Madrid, der har vundet de sidste ni kampe i turneringen.
– Af betydningfulde indbyrdes opgør kan igen nævnes sidste års møder i 1/8-finalerne, hvor Barca altså vandt 4-1 samlet. Tilbage i 2009 spillede holdene en venskabskamp, hvor City vandt 1-0.
Seneste nyt om holdene:
Manchester City:
Manchester City må undvære Yaya Touré i aftenens opgør, fordi han har karantæne. Derudover må de muligvis også se bort fra Milner. Han meldes tvivlsom til kampen.
FC Barcelona:
Hos gæsterne fra Barcelona må holdet undvære Douglas og Vermaelen. Begge spillere er ude med skader.
Hold øje med:
Manchester City – Sergio Agüero:
Sergio Agüero har tidligere vist sig målfarlig mod spanske modstandere, og da det forventes, at han kommer alene på toppen, kan han blive den ultimative trussel for udeholdet.
FC Barcelona – Lionel Messi:
Lionel Messi var nede i et formdyk efter skader, men nu lader han til at have genfundet de gamle takter, der byder på svævre dribler, sublimt overblik og ikke mindst hurtighed og skudstyrke. Det bliver spændende at se om Citys forsvar kan holde ham fra at nette i aften.
Kommentarer inden kampen:
Manchester Citys manager Manuel Pellegrini:
“Sidste år var anderledes. Sidste år havde vi spillet 19 kampe på to måneder, og jeg mener ikke, at det var vores bedste periode. I år håber vi på at avancere. Mit hold er i god form, men vi skal fortsat huske på, at vi møder et virkelig stærkt hold,” fortæller Manuel Pellegrini til UEFA’s hjemmeside.
FC Barcelonas cheftræner Luis Enrique:
“Vi slappede ikke af mod Malaga (hvor Barca tabte 1-0, red.). Vi var forberedte. Vi ville ikke have gået ind til en ligakamp og så have tænkt på en Champions League-kamp. Vi kunne bare ikke komme igennem deres defensiv. Det er sådan noget, der sker i fodbold. Men nu er vi i en anden turinering.”
“Jeg ved ikke, om der er en større forskel end sidste år. City har vundet deres hjemlige titel og har forbedret deres trup siden da, som vi har. Vi håber at vinde trofæet, og hvis du ønsker det, så er du nødt til at gå avancere fra 1/8-finalerne,” forklarer Luis Enrique til UEFA’s hjemmeside.
Odds på kampen (Bet365):
1×2: 4.00 | 3.75 | 2.00
Begge hold scorer ja/nej: 1.57 | 2.25
Vinder 1. halvleg: 4.00 | 2.37 | 2.50
U/O 2.5 mål: 1.66 | 2.15
O/U 4.5 kort i kampen: 1.83 | 1.83
O/U 10 hjørnespark: 2.25 | 1.83
Lionel Messi scorer i kampen / første mål: 2.00 | 4.75
Neymar scorer i kampen / første mål: 2.25 | 5.50
Luis Suarez scorer i kampen / første mål: 2.40 | 6.00
Sergio Agüero scorer i kampen / første mål: 2.50 | 6.50
Edin Dzeko scorer i kampen / første mål: 3.00 | 8.00
Forventede startopstillinger:
Manchester City:
Hart
Zabaleta – Kompany – Mangala – Clichy
Fernandinho – Fernando
Navas – Silva – Nasri
Agüero
FC Barcelona:
Bravo
Alves – Piqué – Mascherano – Alba
Rakitić – Busquets – Iniesta
Messi – Suárez – Neymar
Bud på kampens resultat:
Manchester City 2-1 FC Barcelona
Jeg tror på en dramatisk og tætspillet kamp, der byder på en del chancer. Med tanke på, hvordan holdene spillede i weekenden, så tror jeg, at Manchester City vinder en smal sejr på 2-1.
Praktisk information:
Kampens dommer: Felix Brych (Tyskland)
Stadion: City of Manchester Stadium – Manchester
Spille-tidspunkt: 24. februar 2015, klokken 20:45.
Vises på: TV3 + & Viaplay.dk.