Schalke 04 har en revanche til gode, når de i aften får besøg af Real Madrid. Sidst holdene mødtes, vandt Real Madrid 9-2 samlet. Læs hele optakten her.
Schalke 04 og Real Madrid er en historie, der gentager sig fra sidste års 1/8-finaler. Her mødtes holdene nemlig også i februar og marts måned.
Real Madrid vandt det første opgør 6-1, mens de vandt næste opgør 3-1. Dermed har tyskerne noget at revanchere i aften.
Fokus på holdene:
Schalke 04:
Schalke 04 avancerede til ottendedelsfinalerne ved at snuppe andenpladsen i gruppe G i gruppespillet. Her endte de med otte point bagved Chelsea på 14 point og foran Sporting Lissabon og Maribor på henholdsvis syv og tre point.
Undervejs i gruppespillet måtte tyskerne indkassere et 5-0-nederlag hjemme på Arena AufSchalke.
I 1. Bundesliga har Schalke siden gruppespillet vundet tre kampe, spillet to uafgjort og tabt to kampe.
Real Madrid:
Real Madrid stormede gennem gruppespillet. Som det eneste hold i denne sæson, hentede Real Madrid maksimum-point efter de første seks kampe, 18 point i alt. Samtidig sikrede de sig en målscore på 16-2.
2015 har budt på spillemæssige udfordringer for Real. De har døjet med mange skader, og de har tabt to gange i ligaen siden Champions League-gruppespillet. Først 2-1 til Valencia og senest 4-0 til lokalrivalerne Atletico Madrid. I den sidste ligakamp hentede man dog 2-0 mod Deportivo La Coruna.
Fakta:
– Schalke 04 har kun vundet to af deres sidste 15 kampe mod et spansk mandskab.
– Schalke har vundet ti af deres sidste 21 europæiske kampe på hjemmebane. Fem kampe er endt uafgjort, mens seks er endt med nederlag.
– Real Madrid vandt gruppe B med maksimum-point, nemlig 18 efter seks kampe.
– Real Madrid har kun vundet tre af deres 27 kampe på udebane mod et tysk mandskab.
– Indbyrdes har de to hold mødt hinanden to gange, nemlig i 1/8-finalerne sidste år. Real Madrid vandt første kamp 6-1 og anden kamp 3-1.
Seneste nyt om holdene:
Schalke 04:
Hjemmeholdet døjer med mange skader. På grund af skader må de undvære Draxler, Fährmann, Farfán, Giefer, Goretzka, Kolašinac og Obasi.
Real Madrid:
Gæsterne har ligesom værterne også en del profiler ude med skader. Real Madrid må se bort fra Sergio Ramos, Fábio Coentrão, James Rodríguez, Khedira, Modrić og Abner.
Hold øje med:
Schalke 04 – Klaas-Jan Huntelaar:
Den tidligere Real Madrid-angriber, Klaas-Jan Huntelaar, er Schalkes offensive es. Det er ham, der skal levere scoringerne, hvis der skal komme nogle fra tyskerne i aften.
Real Madrid – Cristiano Ronaldo:
Cristiano Ronaldo har været nede i et dyk form-mæssigt i 2015, men portugiseren vil sandsynligvis være meget opsat på at hjælpe sit hold på udebane i dag. Ronaldo kan være nøglen til succes for Real Madrid i aften.
Kommentarer inden opgøret:
Schalke 04’s cheftræner, Roberto Di Matteo:
“Vi går ind til denne kamp for at vinde den, selvfølgelig, men vi ved, at vi er oppe imod en hård modstander. De er mestre, men vi vil forsøge at vinde kampen. Det vil blive en test for os til at se, hvor langt vi kan komme i Europa. Real Madrid er selvfølgelig favoritter, men jeg tror på, at vi har en chance for at gå videre,” forklarer han til UEFA’s hjemmeside.
Real Madrids cheftræner, Carlo Ancelotti:
“Det er godt at Champions League starter igen, og vi ønsker, at skabe en god indsats. Jeg er ikke bekymret. Motivationen er som altid høj. Vi er i toppen af ligaen, og vi er Champions League-vindere fra sidste sæson, og vi vil give alt for at forsvare den titel. Cristiano Ronaldo har ikke scoret i noget tid (en måned eller tre kampe, red.), men han vil have en chance for at lave om på det,” siger Ancelotti til UEFA’s hjemmeside.
Forventede startopstillinger:
Schalke 04:
Wellenreuther
Höwedes – Matip – Nastasić
Uchida – Fuchs
Kirchhoff – Höger – Boateng
Choupo-Moting – Huntelaar
Real Madrid:
Casillas
Carvajal – Pepe – Varane – Marcelo
Kroos – Illarramendi – Isco
Bale – Benzema – Ronaldo
Bud på kampens resultat:
Schalke 04 – 0-3 – Real Madrid
Real Madrid virker opsatte på at gøre en god figur i aftenens kamp. Samtidig har Cristiano Ronaldo noget at skulle revancere efter tre kampe uden mål. Jeg tror, at Ronaldo vil være oppe i gear i aften, og udnytte Schalkes fejl.
Schalke ønsker naturligt nok en revanche i aften, men Real Madrid må vurderes til at være en stærkere modstander, trods skader hos profiler som Luka Modric, Sergio Ramos og James Rodriguez.
Praktisk information:
Kampens dommer: Martin Atkinson (England)
Stadion: Arena AufSchalke – Geisenkirchen
Spille-tidspunkt: 18. februar 2015, klokken 20:45.
Vises på: TV 3+ & Viaplay.dk.