Tirsdag aften blev kvartfinalerne mellem Real Madrid og Bayern München samt Leicester og Atletico Madrid afgjort. Det faldt ud til Madrid-klubbernes fordel.
Her kan du læse fire fyldige referater af de fire kvartfinale-brag, der blev afviklet mellem sidste års Champions League-vindere Real Madrid og Bayern München samt Atletico Madrid og sidste års Premier League-vindere Leicester City.
Real Madrid vandt samlet 6-3 over Bayern
1. kvartfinale (12. april 2017), Allianz Arena (München):
Bayern München og Real Madrid mødtes i deres første kvartfinale-brag den 12. april. Tyskerne måtte se bort fra deres stjerne-angriber Robert Lewandowski, mens forsvarsprofilen Mats Hummels ligeledes var ude med en skade. Dog var Neuer tilbage på målet og det skulle vise sig at blive fatalt.
Opgøret var 25 minutter gammelt, før Vidal kunne score for værterne. I overtiden af første halvleg kunne Vidal have gjort det til 2-0 for Bayern, da Reals Carvajal blev dømt til at have en hånd på bolden.
Billederne efterfølgende viste dog at bolden ramte ham i brystet. Derfor var der tale om en fejldom. Vidal brændte straffesparket på det skammeligste, da han sparkede langt over, og dermed havde Real fortsat gode muligheder for at komme tilbage.
Det skete efter bare to minutter af anden halvleg. Cristiano Ronaldo var på pletten efter en flot assist af Dani Carvajal.
I det 58. minut fik Bayerns Javi Martinez et gult kort, og da han tre minutter senere igen begik et groft frispark, blev han præsenteret for et gult og rødt kort. Dermed var Real Madrid nu i de overtal i de sidste 30 minutter.
Real Madrid pressede massivt på og de kom frem til en masse store muligheder, men Manuel Neuer stod fantastisk og holdt fortsat hjemmeholdet inde i opgøret.
I det 77. minut kunne indskiftede Asensio sende bolden ind til Ronaldo, der igen var sikkerheden selv. Han scorede til 2-1, hvilket også blev kampens resultat, på trods af, at Real Madrid let kunne have vundet markant større, hvis ikke Neuer havde ageret en sikker sidste skanse.
2. kvartfinale (18. april 2017), Santiago Bernabeu (Madrid):
Lewandowski og Hummels var med for Bayern München igen og det kunne ses, da de gæstede Santiago Bernabeu.
Den første halvleg var meget jævnbyrdig med muligheder i begge ender. Tempoet var eksplosivt, men trods flere muligheder til begge holder, så stod der 0-0 på måltavlen.
I anden halvleg kunne Bayern dog bringe sig foran. Robben blev nedlagt i feltet af Casemiro, mente kampens dommer, selvom det var svært at se kontakten på tv-billederne i stuerne.
Lewandowski skulle sparke og det gjorde han sikkert til 0-1. I det 76. minut kom Real Madrid tilbage. Ronaldo scorede på et flot hovedstød efter oplæg af Casemiro.
Men i næste angreb så fik Bayern igen bragt sig på 1-2. Efter noget klumpspil i Reals felt, fik anfører Sergio Ramos passeret Keylor Navas i eget net.
Efter 84 minutters spil blev Bayern ligesom i første opgør, præsenteret for et rødt kort. Denne gang var det Vidal, der blev præsenteret for sit andet gule kort og dermed måtte gå tidligt i bad. Der var tale om et meget tyndt frispark.
På dette tidspunkt betød resultatet, at parterne skulle ud i forlænget spilletid, fordi de var helt lige samlet.
I det 105. minut kunne Ronaldo (i offside) score til 2-2. Målet galt. 5 minutter senere scorede Ronaldo igen, og denne gang var han atter i offside, efter at han var foran bolden, da Marcelo spillede ham fri efter en imponerende solotur gennem Bayerns midterakse af brasilianeren.
I det 112. minut kunne indskiftede Asensio også score og dermed blev sejren slået fast. Real Madrid vandt samlet 6-3, og de mange tvivlsomme dommer-kendelser er efterfølgende blev drøftet heftigt på de sociale medier. Især de manglende offside-kendelser og et straffespark, der godt kunne være dømt til Lewandowski. Real kunne dog også have fået flere kendelser på deres side.
Real Madrids avancement betyder samtidig, at de er den første klub i historien til at nå syv semifinaler i Champions League i træk. Det betyder også at de stadig har muligheden for at skrive yderligere historie ved at blive den første klub, der genvinder et Champions League-trofæ året efter det første.
Atletico besejrede Leicester med 2-1 samlet
1. kvartfinale (12. april 2017), Estadio Vicente Calderón (Madrid):
Atletico Madrid dominerede kampen og havde også klart flest målforsøg med 15 mod 6.
I det 27. minut begik Albrighton straffespark og Atleticos angrebsprofil Antoine Griezmann udnyttede og gjorde det til 1-0.
Der blev ikke scoret mere i kampen, trods de mange målforsøg.
2. kvartfinale (18. april 2017), King Power Stadium (Leicester):
Atletico Madrid skulle forsøge at forsvare deres føring fra det første opgør, da holdene mødtes seks dage senere.
I det 26. minut scorede Niguez til 1-0 til gæsterne, og dermed så det ud til at den mission nok skulle lykkedes.
Leicester skulle nu op at score tre mål for at sikre sig videre avancement, på grund af reglen om udebanemål.
Efter 61 minutters spil kom Jamie Vardy på måltavlen, men Leicester formåede ikke at score flere mål i kampen. Det gjorde spanierne heller ikke, og dermed endte det med en samlet 2-1-sejr til Atletico Madrid, der dermed avancerede til semifinalen i Champions League.