• Forside
  • Nyheder
  • Stillingen
  • Kampprogram
  • TV-guide
  • Kontakt
Facebook Twitter Instagram
CL-guide.dk
  • Forside
  • Nyheder
  • Stillingen
  • Kampprogram
  • TV-guide
  • Kontakt
CL-guide.dk
Gruppe C

CL-optakt: SL Benfica – Zenit Saint Petersborg

Maria Holm MikkelsenBy Maria Holm Mikkelsen15. september 2014Ingen kommentarer4 Mins Read

Tirsdag lyder startskuddet for gruppe C, hvor blandt andet Benfica og Zenit tørner sammen.SL Benfica - Zenit Saint Petersborg

Fire måneder er der gået, siden Real Madrid vandt Champions League-trofæet på Estádio da Luz. Tirsdag tager Benfica og Zenit hul på den nye Champions League-sæson på samme græstæppe.

Fokus på holdene:

SL Benfica:

De forsvarende portugisiske mestre er startet sæsonen ganske fornuftigt; foruden en remis mod Sporting er det blevet til tre sejre. Sidste weekend hele 5-0 over Setubal.

Med salget af dygtige Ezequiel Garay til aftenens modstandere kunne Benfica have risikeret at stå med usikkerhed i bagerste kæde. Indtil videre har der dog ikke været de store vanskeligheder, da Artur i målet kun er placeret en enkelt gang.

Offensivt er det spændende at se, hvorvidt 20-årige Talisca får en rolle i kampen, da den nyindkøbte knægt har fået masser af minutter i den røde trøje og  sidste weekend kvitterede med tre af de fem scoringer i holdets storsejr.

Zenit Saint Petersborg:

Ligesom for hjemmeholdet er det en selvtillidsspækket trup, der er klar til at videreføre den hjemmelige succes til Champions League.

Sankt Peterborgsklubben har ikke tabt et eneste point i den russiske liga i år og har derfor allerede anlagt sig et solidt forspring til Spartak Moskva på andenpladsen.

Med stjerner som Garay, Hulk og Arsharvin på holdkortet er der pres på nyankomne Villas-Boas for  et godt resultat, også selvom der er usikkerhed om, hvilke spillere der er klar til dysten i Portugal.

Målnæse er et af holdets store styrker, og en målforskel på 21-4 i den russiske Premier League vidner om, at der er god grund til at være forberedt på et russisk bombardement.

Fakta:

– Holdene har ikke mødt hinanden siden 2012, hvor det i ottendedelsfinalen endte med en samlet 4-3-sejr til portugiserne efter 2-0 hjemme og 2-3 i Rusland.

– Benfica er ubesejret på hjemmebane i 52 kampe, hvis man medregner alle turneringer. Sidste nederlag var 2. oktober 2012 til Barcelona.

– Et russisk hold har endnu til gode at vinde på det legendariske Estádio da Luz, der indtil videre har lagt græs til fire hjemmesejre og to uafgjorte opgør. Ét mål er der sammenlagt scoret af russiske gæster.

– Zenit har ikke tabt i ti kampe, og syv af sejrene har også været uden modstanderscoringer.

– Zenit-træner André Villas-Boas har gennem sin trænerkarriere stået over for Benfica syv gange, og her er der plus på pointkontoen. Fire sejre og tre nederlag lyder statistikken.

Seneste nye om holdene:

SL Benfica:

Holdet må se bort fra Andre Almeida, der sidder med karantæne.

Zenit Saint Petersborg:

Russerne kommer til at mangle Victor Fayzulin i forsvaret, da en karantæne efter to gule kort bremser hans deltagelse.

Desuden er der tvivl om, hvorvidt Hulk kommer i aktion, da hans ene hofte driller.

Forsvaret kan også komme til at mangle endnu en mand i Ezequiel Garay, der er tvivlsom af uklare årsager.

Hold øje med:

SL Benfica – Lima:

Brasilianeren har med sine mange scoringer har vist sig som en værdifuld og efterhånden erfaren spiller.

Forrige sæson blev han holdets topscorer med 20 mål. I år mangler han dog stadig at komme på måltavlen.

I morgen kunne Lima dog meget vel få hul på målbylden. Og mål skal der til, da hjemmekampen helst skal ende med point.

Zenit Saint Petersborg – Hulk:

Den enorme mand er startet forrygende i den russiske liga, og har allerede nettet fem gange. Et giftigt våben, hvis holdet vil have point med hjem fra Portugal.

Problemer med hoften kan dog holde målhunden ude af opgøret, og det kan bane vejen for den hjemvendte søn Andrej Arshavin.

Forventede startopstillinger:

SL Benfica:

Artur

Pereira – Luisão – Jardel – Eliseu

Salvio – Samaris

Lima- Perez – Gaitan

Talisca

Zenit Saint Petersborg:

Lodigin

Smolnikov – Lombaerts – Garay – Criscito

Witsel – Garcia

Hulk – Danny – Shatov

Rondon

Praktisk information:

Kampens dommer: Svein Oddvar Moen (Norge)

Stadion: Estádio da Luz

Spilletidspunkt: 16. september klokken 20.45

Vises på: Xtra 3 og Viaplay.dk

Læs også:

  • Oversigt: De mødes i Champions League-ligaen 2024/2025
  • Medie: CL-vinder kan lave det forbudte skifte
  • UEFA: Her spilles Champions League-finalen i 2023
  • Pep før CL-brag: Ikke haft tid til at se Real
  • Topbrag mellem City og Bayern i den kommende uge
Benfica gruppe C optakt Zenit

Leave A Reply Cancel Reply

Seneste nyt
  • Riemer slår fast: Thomas Frank fortjener CL-job
  • PSG slog Inter med rekordsejr i CL-finalen 2025
  • Bekræftede startopstillinger: PSG – Inter (CL-finalen 2025)
  • Dembélé før CL-finale: Vigtigere end Ballon d’Or
  • Medie: CL-finalist kigger på Bruno Fernandes
Seneste nyt
  • Riemer slår fast: Thomas Frank fortjener CL-job
  • PSG slog Inter med rekordsejr i CL-finalen 2025
  • Bekræftede startopstillinger: PSG – Inter (CL-finalen 2025)
  • Dembélé før CL-finale: Vigtigere end Ballon d’Or
  • Medie: CL-finalist kigger på Bruno Fernandes
Partnere
Guide om proteinpulver

Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.