Arsene Wengers Arsenal møder onsdag aften den franske træners tidligere arbejdsgiver, nemlig franske Monaco – det bliver eksplosivt angreb mod beton defensiv.
Udeholdet fra fyrstedømmet Monaco, kom sikkert gennem deres pulje; med til historien hører dog at de blot scorede 4 mål i de 6 kampe, til gengæld lukkede de kun 1 enkelt mål ind. Så monegaskerne kommer med en beton defensiv, som skal forsøge at holde det potente Arsenal angreb fra at score.
Arsenal er stille og roligt ved spille sig i form i den engelske Premier League, og det kan vise sig at Arsene Wenger har lykkedes med at få holdet til at toppe på det hele rigtige tidspunkt, set med Champions League briller.
Fokus på holdene:
Arsenal:
Weekenden bød på en sejr over Crystal Palace, og hjemmeholdet kommer til onsdagens kamp med selvtilliden i orden; kun én af de seneste seks kampe er blevet tabt. Samtidig med det, er holdet kravlet op på 3. pladsen i Premier League og virker til at være i en utrolig god balance. Det bliver særligt interessant at følge den lille chilener Alexis Sánchez, han har i den grad taget London klubben med storm, og nyder ganske tydeligt en mere fremtrædende rolle på holdet.
Monaco:
Monegaskerne har vundet det halve af deres seneste 6 kampe, og ligger placeret i sub-toppen i den franske liga, nærmere betegnet en 4. plads, dog med 7 point op til 3. pladsen. Monaco viste i gruppespillet en utrolig stærk defensiv, hvilket de også gør i den hjemlige liga; her har de dog lige så store udfordringer med at få scoret mål. Ingen tvivl om at de to kampe vil blive mødt med en meget defensiv tilgang.
Fakta:
– Arsenals manager, Arsene Wenger, var træner i Monaco fra 1987-94
– I gruppespillet fik Monaco 4 point på udebane, blandet andet via en 0-1 sejr over Bayer Leverkusen
– Monacos træner, Leonardo Jardim, har ikke gode minder fra London, som træner for Olympiakos tabte han i 2012/13 sæsonen 3-1 på Arsenal Stadium, til gengæld vandt hans daværende græske arbejdsgiver kampen på hjemmebane
– Ricardo Carvalho tabte ikke en eneste af sine otte opgør mod Arsenal (for sin daværende klub, Chelsea) i perioden fra 2004-2010
– 4 spillere risikerer karantæne ved et gult kort i løbet opgøret: Flamini (ARS), Monreal (ARS), Ferreira-Carrasco (MON) og Kurzawa (MON)
Seneste nyt om holdene:
Arsenal:
På skadesfronten er Arsenal hårdest ramt, de må til aftenens kamp undvære følgende spillere som er ude med skader: Arteta, Debuchy, Wilshere og Diaby. Derimod er der lidt usikkerhed omkring: Oxlade-Chamberlain og Ramsey. Arsenal har ingen folk i karantæne til denne første ottendelsfinale.
Monaco:
Monaco må til aftenens kamp med sikkerhed undvære Toulalan, som er ude med karantæne, derudover har de et par usikre kort: Bakayoko, Carvalho, Moutinho og Raggi – de 3 sidstnævnte skal dog nok være lappet sammen og klar til kamp onsdag aften kl. 20.45.
Hold øje med:
Arsenal – Alexis Sánchez:
Den lille chilener har været enormt eksplosiv i sin første sæson hos London mandskabet, og han er på meget kort tid blevet godt integreret på holdet, og udviklet sig til en nøglespiller. Med sin enorme speed kan han gøre ondt på et tungt forsvar, og det er lige præcis et sådant han står overfor onsdag aften. Og med en placering i andet geled bag Giroud, så har den lille chilener endnu bedre arbejdsvilkår. Alexis Sánchez kan være nøglen til et meget tæt Monaco forsvar.
Monaco – Ricardo Carvalho:
Den rutinerede portugiser skal være med til at sikre defensiven, og det har han gjort ganske glimrende hidtil i denne sæson. Ricardo Carvalhos ro og rutine har været en meget vigtig faktor i Monacos rolle indtil nu i Champions League; derfor kan det være lidt af en udfordring at portugiseren skranter en anelse og døjer med bentøjet, som efterhånden også har oplevet en del i karrieren.
Kommentarer inden opgøret:
Arsenals cheftræner, Arsene Wenger:
“Jeg har været manager i Arsenal i 18 år og mit fokus er kun på kvalifikation til kvartfinalen. Monaco er et hold som i gruppespillet fik 11 point – de scorede 4 mål og fik kun 1 mål i mod sig – det betyder de forsvarer rigtig godt. Det vil de helt sikkert også prøve at gøre, også fordi de er rigtig dygtige i omstillingsspillet, og kan slå nogle farlige contraer” siger han til UEFA’s hjemmeside.
Monacos cheftræner, Leonardo Jardim:
“En Monaco træner ser aldrig efter problemer, han prøver altid at finde løsninger. Vi mangler enkelte af de spillere som fik os hertil, men de er drengene på banen der skal gøre forskellen. Det vigtigste er at vi er tro mod vores egen fodbold filosofi og holder fokus på vores defensive kvaliteter – vi kan også angribe godt og score et vigtigt udebanemål” fortæller Leonardo Jardim til UEFA’s hjemmeside.
Odds på kampen (Bet365):
1×2: 1.50 | 4.20 | 8.00
Begge hold scorer ja/nej: 2.25 | 1.57
Vinder 1. halvleg: 2.00 | 2.20 | 7.50
U/O 2.5 mål: 1.70 | 2.10
O/U 4.5 kort i kampen: 2.00 | 1.72
O/U 10 hjørnespark: 2.10 | 2.00
Begge hold scorer ja/nej: 2.25 | 1.57
Alexis Sánchez scorer i kampen / første mål: 2.20 | 4.50
Danny Welbeck scorer i kampen / første mål: 2.25 | 4.75
Olivier Giroud scorer i kampen / første mål: 2.25 | 4.75
Dimitar Berbatov scorer i kampen / første mål: 4.75 | 11.00
Forventede startopstillinger:
Arsenal:
Ospina
Chambers – Mertesacker – Koscielny – Monreal
Coqeulin – Cazorla
Welbeck – Özil – Sánchez
Giroud
Monaco:
Subasic
Fabinho – Carvalho – Kurzawa – Raggi
Dirar – Moutinho – Kondogbia – Silva
Berbatov – Ferreira-Carrasco
Bud på kampens resultat:
Arsenal 3-0 Monaco:
Den eksplosive offensiv, som Arsenal kan mønstre vil blive for stor en mundfuld for Monaco. Det tunge Monaco forsvar vil komme under konstant angreb onsdag aften, og publikum på Arsenal Stadium vil i vanlig britisk stil bære holdet frem. Arsenal vil gå efter at afgøre ottendelsfinalen inden den rammer fransk grund.
Praktisk information:
Kampens dommer: Deniz Aytekin (Tyskland)
Stadion: Arsenal Stadium – London
Spille-tidspunkt: 25. februar 2015, klokken 20:45
Vises på: 3+ & Viaplay.dk