• Forside
  • Nyheder
  • Stillingen
  • Kampprogram
  • TV-guide
  • Kontakt
Facebook Twitter Instagram
CL-guide.dk
  • Forside
  • Nyheder
  • Stillingen
  • Kampprogram
  • TV-guide
  • Kontakt
CL-guide.dk
Gruppe D

CL-optakt: Galatasaray – Arsenal

Andreas MortensenBy Andreas Mortensen8. december 2014Ingen kommentarer4 Mins Read

Arsenal kæmper fortsat for den vigtige førsteplads i gruppe D, dog skal de lige slå Galatasaray først.

Arsenal har ikke selv fuld kontrol over hvad nummer de bliver i gruppe D, men de skal gøre deres arbejde færdig i Tyrkiet, hvis de skal overhale Dortmund, der spiller hjemme mod Anderlecht. Galatasaray er færdig i turneringen, men deres fans vil alligevel forvente en god præstation.

Fokus på holdene

Galatasaray

Efter nederlaget til Anderlecht valgte Galatasarays ledelse at fyre Cesare Prandelli. I stedet er Hamza Hamzaoglu blevet ansat. Ubesejret efter de to første kampe, en i ligaen og en i pokalturneringen er hans resultater. Udfordringen fra et sultent Arsenal hold bliver dog enorm, taget i betragtning af, hvor dårligt Galatasaray har spillet i Champions League.

De har næsten ingen chancer skabt, og deres defensiv har været pinligt ringe, men i Hamza Hamzaoglus første to kampe har holdet scoret seks mål, men dog lukket tre ind.

Galatasaray ligger nummer to i Süper lig, det er svært at beskrive deres form, eftersom de har fået en ny manager, der skal sætte sit præg på holdet, og klubben.

Fansene vil forvente en god præstation af deres hold, noget de ikke har fået endnu i Champions League.

Arsenal

Premier Leagues evige nummer fire, virkede til at have fundet formen, efter en række dårlige præstationer. Den form blev dog smadret, da holdet ude mod Stoke, var bagud 3-0 ved pausen. De viste dog god moral, og kom halvt tilbage i opgøret, der endte 3-2.

Efter den imponerende 2-0 sejr over gruppe D’s førerhold Dortmund, kan Arsenal nå førstepladsen. Det kræver dog at man slår Galatasaray, samt at Anderlecht tager point fra Dortmund i Tyskland.

Som altid har manager Arsene Wenger været under ekstremt pres, men har som så mange gange før lukket munden på kritikerne, det især med resultatet mod Dortmund. Hvis Arsenal ikke vinder tirsdag aften, vil der formodentlig igen stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt Arsenal har brug for ny inspiration.

Fakta

– Holdenes eneste møde før, var i Uefa cup finalen i København i 1999/2000. Galatasaray vandt 4-1 på straffespark.

– Galatasaray har ikke tabt i deres seneste fem møder med engelske hold på hjemmebanen i Istanbul.

– Trods finalenederlaget i 1999/2000 har Arsenal aldrig tabt til tyrkisk modstand i ordinær spilletid.

– I Istanbul er Arsenals rekord to sejre og to uafgjorte.

– Det er 15. gang i træk at Arsenal er gået videre til knockout-fasen.

Seneste nyt om holdene

Galatasaray

Selcuk Inan har karantæne efter hans røde kort i Anderlecht.

Hakan Balta, Dzemaili og Semih Kaya har alle været skadede men forventes at kunne spille.

Anderlecht

Arsenal har som sædvanlig en meget lang skadesliste, der for tiden tæller navne som Debuchy, Özil, og Wilshere.

Derudover er den evigt uheldige Abou Diaby også skadet, det samme er reserve målmnd David Ospina.

Tvivlsomme er Mikel Arteta, Natxo Monreal og Yaya Sanogo.

Hold øje med

Galatasaray – Burak Yilmaz

Han scorede to mål i weekenden, og på et eller andet tidspunkt skal de jo score i Champions League. Deres farligste angriber, og klart bedste afslutter. Kan være ham der sikrer dem trøste point.

Arsenal – Alexis Sanchez

Alexis har banket mål ind, og især når det virkeligt har været vigtigt. Vigtigt er det tirsdag aften hvis Arsenal skal undgå hold som Real Madrid og Bayern München i første knockout runde.

Forventede startopstillinger

Galatasaray

Muslera

Sarioglu – Chedjou – Kaya – Telles

Colak – Melo – Sneijder – Bruma

Bulut – Yilmaz

Arsenal

Martinez

Chambers – Mertesacker – Koscielny – Gibbs

Ramsey

Chamberlain – Cazorla – Sanchez

Giroud – Welbeck

Bud på kampens resultat

Galatasaray 1 – 1 Arsenal

Arsenal har et hårdt program i den hjemlige liga, og taget i betragtning af at de allerede er videre i Champions League, vil Arsene Wenger måske trække lidt i håndbremsen.

Praktisk information

Kampens dommer: David Fernández Borbalán (Spanien)

Stadion: Türk Telekom Arena

Spille-tidspunkt: Tirsdag d. 09/12 kl. 20:45

Vises på TV-kanal: Viaplay.dk

Læs også:

  • FCK-reaktioner efter sejr over Sparta Prag
  • FCK-reaktioner efter 0-0 mod Sparta Prag
  • Højbjerg sikrede Spurs førstepladsen i Gruppe D
  • FCK-reaktioner efter sikring af historisk CL-billet
  • FC Barcelona led CL-exit efter Bayern-ydmygelse
Arsenal Galatasaray Gruppe D optakt

Leave A Reply Cancel Reply

Seneste nyt
  • Ten Hag bekræfter: Antony er i spil til CL-kamp
  • Sergio Ramos: De er favoritter til at vinde CL
  • Guardiola: Nu er det nemmere for os at vinde CL
  • Flere giganter tørner sammen i første CL-uge
  • Officielt: Sergio Ramos tager til spansk CL-klub
Seneste nyt
  • Ten Hag bekræfter: Antony er i spil til CL-kamp
  • Sergio Ramos: De er favoritter til at vinde CL
  • Guardiola: Nu er det nemmere for os at vinde CL
  • Flere giganter tørner sammen i første CL-uge
  • Officielt: Sergio Ramos tager til spansk CL-klub
Partnere
Guide om proteinpulver

Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.