• Forside
  • Nyheder
  • Artikler
    • CL-stadions
  • Optakter
    • Kvartfinaler
    • Gruppe A
    • Gruppe B
    • Gruppe C
    • Gruppe D
    • Gruppe E
    • Gruppe F
    • Gruppe G
    • Gruppe H
  • Referater
  • Videoer
  • Odds
Facebook Twitter Instagram
CL-guide.dk
  • Forside
  • Nyheder
  • Artikler
    • CL-stadions
  • Optakter
    • Kvartfinaler
    • Gruppe A
    • Gruppe B
    • Gruppe C
    • Gruppe D
    • Gruppe E
    • Gruppe F
    • Gruppe G
    • Gruppe H
  • Referater
  • Videoer
  • Odds
CL-guide.dk
Gruppe A

CL-optakt: Malmö FF – Olympiakos

Mathias AlbertsenBy Mathias Albertsen30. september 2014Updated:1. oktober 2014Ingen kommentarer5 Mins Read

Malmö FF - OlympiakosFor første gang nogensinde, skal de svenske Malmö FF-fans opleve Champions League-fodbold på Swedbank Stadion. Onsdag aften møder de lokale helte Olympiakos.

Malmö FF fik trods 2-0-nederlaget til et stærkt Juventus-hold en godkendt start på Champions League-eventyret. Olympiakos stod i sidste runde for en af de store overraskelser, da det græske mesterhold på hjemmebane slog sidste års finalister Atletico Madrid med 3-2.

Fokus på holdene:

Malmö FF:

Siden Malmö FF spillede deres første Champions League-brag, hvor det blev til et 2-0-nederlag i Torino mod Juventus, har de spillet tre kampe. Her er det i alt blevet til syv point.

Senest blev det til en 4-1-sejr over Mjällby, hvor Emil Forsberg lavede hattrick. De er generelt rigtig godt kørende i den hjemlige liga, hvor de cruiser mod mesterskabet. De har blot fire kampe tilbage og fører ligaen med ni point foran IFK Göteborg.

I den første kamp ved Champions League tabte de hårdt kæmpende svenskere med et absolut godkendt 2-0-nederlag mod Juventus. Deres defensive arbejde var i første halvleg upåklageligt, mens de til tider også blev farlige på hjørnespark.

Deres chancer for point er størst mod Olympiakos, der er regnet som den svageste af Malmö FF’s tre modstanderhold i gruppe A.

Olympiakos:

Olympiakos har haft en god sæsonstart, hvor det helt store resultat indtraf i første spillerunde af Champions League, hvor grækerne vandt over Atletico Madrid i en spændende 3-2-kamp.

Her viste Olympiakos’ offensiv tænder og scorede noget så sjældent som tre mål mod Atletico Madrids normalt så stærke defensiv.

Siden da er det dog blevet til sæsonens første nederlag, som indtraf i lørdags på udebane mod Atromitos. Ellers er det blevet til tre sejr og en uafgjort i de resterende kampe i den græske liga.

Det blev blandt andet til en flot 3-0-sejr over den nuværende andenplads i den græske liga, Veria FC. Specielt Pajtim Kasami er kommet fint i gang med tre sæsonscoringer i ligaen.

Fakta:

– Malmö FF har ikke indkasseret et eneste mål i de tre hjemmekampe i denne sæsons Champions League-kval, efter de mødte følgende hold FK Ventspils (0-0), AC Sparta Praha (2-0) and FC Salzburg (3-0)

– Olympiakos har blot mødt et svensk hold i europæisk sammenhæng en enkelt gang, nemlig i 1982/83, hvor de vandt samlet 2-1 over Östers IF

– Malmö FF er ubesejret på hjemmebane i de seneste tolv kampe, hvoraf de otte af dem er vundet

– Sidste år samlede Olympiakos i alt fire point på udebane i Champions League

– Olympiakos’ Jimmy Durmaz er svensk landsholdsspiller og har en fortid i Malmö FF, hvor han spillede mellem 2008 og 2012.

Seneste nyt om holdene:

Malmö FF:

Malmö FF har hverken nogle skader eller karantæner til onsdagens Champions League-brag mod Olympiakos og kan derfor stille i stærkeste opstilling.

Anfører Markus Rosenberg lod sig udskifte med en skade i Champions League-kampen mod Juventus. Han er dog klar igen og spillede i sidste rundes kamp for Malmö FF, hvor han endda scorede.

Olympiakos:

Olympiakos har forsvarsspilleren Dimitris Siovas skadet, da han igen blev skadet efter at have siddet ude siden januar med en brækket ankel. David Fuster pådrog sig en lyskeskade mod Panachaiki og er tvivlsom.

Ellers er truppen kampklar og fri for skader og karantæner. Det bliver derfor spændende se, om træner Míchel vælger samme opstilling som i sidste runde, eller om han vælger at ryste posen og blande bolsjerne på baggrund af weekendens nederlag.

Hold øje med:

Malmö FF – Emil Forsberg

Den svenske landsholdsspiller Emil Forsberg er i ekstremt god form for tiden. 13 mål har kantspilleren scoret i Allsvenskan, hvilket gør ham til ligatopscorer for Malmö FF.

Ydermere har han lavet to mål i løbet af de seks Champions League-kvalkampe, hvilket gør ham til en særdeles farlig herre. Den 22-årige Forsberg har i dette år ligeledes fået debut for det svenske landshold.

Olympiakos – Ibrahim Afellay

Efter en karriere, der var gået fuldstændigt i stå for Ibrahim Afellay, ser det nu ud til, at han har fundet lykken i det græske hos Olympiakos.

Han nettede i sidste runde mod Atletico Madrid og får igen onsdag aften en nøglerolle i Olympiakos’ angreb, der skal forsøge at lirke Malmö FF’s stærke forsvar op.

Forventede startopstillinger:

Malmö FF:

Olsen

Tinnerholm – Johansson – Helander – Ricardinho

Halsti

Cibicki – Adu – Eriksson – Forsberg

Rosenberg

Olympiakos:

Roberto

Elabdellaoui – Botía – Abidal – Masuaku

Maniatis – Milivojevic

Kasami – Dominguez – Afellay

Mitroglu

Bud på kampens resultat:

Malmö FF 1 – 1 Olympiakos

Malmö FF har både i den hjemlige liga og i europæisk sammenhæng vist skræmmende god hjemmebaneform, mens Olympiakos kommer til Sverige med et stort resultat mod Atletico Madrid i bagagen. Derfor kan det blive en meget lige kamp, som sagtens kan ende uden at der bliver fundet en vinder.

Praktisk information:

Kampens dommer: Sergei Karasev

Stadion: Swedbank Stadion

Spilletidspunkt: Kl. 20.45, 1. oktober 2014

Vises på: Viasat Xtra og Viaplay.dk

Læs også:

  • Overblik: Her er Champions League-lodtrækningen
  • Man. City møder Chelsea i CL-finalen
  • FC Midtjylland møder cyprioter i CL-kvalen
  • De første semifinale-opgør spilles i næste uge
  • UEFA: Her spilles Champions League-finalen i 2023
2. runde Champions League Gruppe A Malmö FF Olympiakos optakt Swedbank Stadion

Leave A Reply Cancel Reply

Seneste nyt
  • FC København tog første stik mod tyrkisk tophold
  • FCK-anfører om CL-gruppespil: Vil betyde alt
  • FCM er færdige i CL efter stor Benfica-dominans
  • FCM’s modstandere i CL-playoff er her
  • FCK møder Cornelius og co. i CL-kval
Seneste nyt
  • FC København tog første stik mod tyrkisk tophold
  • FCK-anfører om CL-gruppespil: Vil betyde alt
  • FCM er færdige i CL efter stor Benfica-dominans
  • FCM’s modstandere i CL-playoff er her
  • FCK møder Cornelius og co. i CL-kval
Partnere
Guide om proteinpulver

Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.