• Forside
  • Nyheder
  • Stillingen
  • Kampprogram
  • TV-guide
  • Kontakt
Facebook Twitter Instagram
CL-guide.dk
  • Forside
  • Nyheder
  • Stillingen
  • Kampprogram
  • TV-guide
  • Kontakt
CL-guide.dk
Gruppe C

CL-optakt: AS Monaco – Bayer 04 Leverkusen

Magnus KraftBy Magnus Kraft15. september 2014Ingen kommentarer4 Mins Read

AS Monaco - Bayer LeverkusenStenrige AS Monaco tørner sammen med FC Københavns bødler på Stade Louis II i den tætte gruppe C tirsdag aften.

Der er lagt op til 12 afgørende kampe i gruppe C, hvor alle har en realistisk mulighed for videre avancement. Første slag skal slås mellem de franske sølvvindere fra Monaco og Bayer Leverkusen, som har fået en fremragende start under den nye træner, Roger Schmidt.

Fokus på holdene:

AS Monaco:

Monaco er en del af Champions League-gruppespillet for første gang i 9 år, efter at russiske Dimitrij Ribolovlev i 2012 gav fyrstedømmet en kapitalindsprøjtning som sagde spar 2. Siden da hentede man profiler for mange hundrede millioner kroner, men nu har forbrugsfesten taget en puster i Monaco. Ud er bl.a. gået Falcao og James Rodriguez, og med sparsomme indkøb må Monaco betegnes som svækkede ift. sidste sæson.

Monaco har dog stadig internationale topspillere på holdkortet. På midtbanen er Joao Moutinho manden med idéerne, og længere fremme på banen skal den bulgarske godfather, Dimitar Berbatov, have gang i målnæsen. Ricardo Carvalho bidrager med rutinen i forsvaret, mens 21-årige Geoffrey Kondogbia er et af de største midtbanetalenter i verden. Monacos trup består stort set kun af spillere som er købt for kæmpe beløb, og til trods for en del solgte spillere, skal man ikke underkende kvaliteten hos Leonardo Jardims mandskab, til trods for en dårlig sæsonstart i Ligue 1.

Bayer 04 Leverkusen:

Roger Schmidts mandskab er kommet flyvende fra start i Bundesligaen, til trods for en lidt skuffende uafgjort mod Werder Bremen i weekenden. I de seks betydningsfulde kampe som Leverkusen har spillet, har holdet scoret hele 22 mål.

Leverkusen havde et relativt stille transfervindue, hvor den nok mest interessante tilgang er den nye træner, Roger Schmidt. Den unge tysker står for offensiv fodbold med et presspil af en anden verden. Det skaber mange mål i begge ender, hvorfor Leverkusens kampe som regel er utroligt underholdende.
I HSV har man hentet den tyrkiske 10’er, Hakan Chalanoglu, mens stortalentet Tin Jedvaj er blevet lejet i AS Roma. Ud er til gengæld gået Emre Can og Sidney Sam, som er skiftet til henholdsvis Liverpool og Schalke 04.

Fakta:

– Monaco og Leverkusen mødtes sidste gang i Champions League-gruppespillet 1997/98. Her blev det 2-2 i Tyskland, mens Monaco vandt 4-0 på hjemmebane.

– Monacos Dimitar Berbatov fik sit internationale gennembrud i Leverkusen, hvor han scorede 68 mål fra 2001 til 2006.

– Leverkusens Karim Bellarabi scorede i sæsonpremieren det hurtigste mål nogensinde i Bundesligaen. 9 sekunder tog det ham at putte bolden i nettet mod Dortmund.

– Siden Leonardo Jardim overtog trænerposten i Monaco i sommers, har han stadig ikke vundet på hjemmebane.

– Stefan Kiessling fra Leverkusen har scoret 9 mål i 6 kampe denne sæson. 5 af dem var i pokalturneringen i en 6-0-sejr.

Seneste nyt om holdene:

AS Monaco:

Hos Monaco sidder forsvarsgeneralen Aymen Abdennour ude med en skade. På tribunen kommer han til at få selskab af angriberen Lacina Traoré og den unge forsvarspiller, Borja López, som også har pådraget sig skader. Resten af truppen er fit.

Bayer 04 Leverkusen:

Det største tab Bayer Leverkusen er anfører Simon Rolfes, som sidder ude med en ankelskade, som har holdt midtbanespillerne ude de sidste par uger. Også stortalentet, Julian Brandt, er ude med skade. Sidst er den lejede forsvars, Kyriakos Papadopoulos også skadet.

Hold øje med:

Monaco – Joao Moutinho:

Den 28-årige portugiser skiftede til Monaco fra Porto sidste år, og har siden da været én af klubbens vigtigste spillere. Moutinho er kronjuvelen på Jardims tremandsmidtbane, hvor han både kan sætte tempoet i kampen med sikkert pasningsspil, men også kan sætte et kontraangreb hurtigt i gang.

Leverkusen – Hakan Chalanoglu:

Leverkusens nyerhvervede midtbanemagiker har fået en fremragende start i klubben. Tyrkeren har et fænomenalt overblik, en god teknik, samt et forrygende højreben. Sidstnævnte beviste han, da han i weekenden skruede et frispark flot hen over muren og i mål mod Werder Bremen. Chalanoglu er grundstenen i Leverkusens farlige offensiv.

Forventede startopstillinger:

AS Monaco (4-3-3):

Subasic

Fabinho – Raggi – Carvalho – Kurzawa

Moutinho – Toulalan – Kondogbia

Germain – Berbatov – Ocampos


Bayer 04 Leverkusen (4-2-3-1):

Leno

Jedvaj – Toprak – Spahic – Boenisch

Castro – Bender

Bellarabi – Chalanoglu – Son

Kiessling


Praktisk information:


Kampes dommer:
Pavel Královec, Tjekkiet
Stadion: Stade Louis II
Spille-tidspunkt: Tirsdag d. 16. september kl. 20.45
Vises på: Viasat Xtra 2 og Viaplay.dk

Læs også:

  • 3 målmandslegender i Champions League
  • FCK-reaktioner efter 0-0 mod Sparta Prag
  • Salah til Liverpool-fansene: Husk at jeg gav alt
  • Neuer før Real Madrid-brag: Det bliver svært
  • FCK-reaktioner efter sikring af historisk CL-billet
AS Monaco Champions League gruppe C Leverkusen optakt

Leave A Reply Cancel Reply

Seneste nyt
  • Arsenal har sikret sig CL efter sejr over Newcastle
  • PSG-profil om Luis Enrique: Han er et geni
  • Arsenal-stjerne før PSG: Vi skal bruge vreden
  • Hansi Flick efter pokal-triumf: En perfekt aften
  • Medie: Barca vil handle i Manchester City
Seneste nyt
  • Arsenal har sikret sig CL efter sejr over Newcastle
  • PSG-profil om Luis Enrique: Han er et geni
  • Arsenal-stjerne før PSG: Vi skal bruge vreden
  • Hansi Flick efter pokal-triumf: En perfekt aften
  • Medie: Barca vil handle i Manchester City
Partnere
Guide om proteinpulver

Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.