• Forside
  • Nyheder
  • Stillingen
  • Kampprogram
  • TV-guide
  • Kontakt
Facebook Twitter Instagram
CL-guide.dk
  • Forside
  • Nyheder
  • Stillingen
  • Kampprogram
  • TV-guide
  • Kontakt
CL-guide.dk
Semifinaler

CL-optakt: Real Madrid – Juventus

RedaktionenBy Redaktionen13. maj 2015Ingen kommentarer5 Mins Read

Real Madrid - JuventusReal Madrid har brug for minimum et mål, når de møder Juventus hjemme på Santiago Bernabeu i returopgøret i Champions Leagues semifinaler. Læs hele optakten her.

Real Madrid tabte 2-1 ude mod Juventus i parternes første semifinale-møde. Derfor er aftenens værter tvunget til en sejr.

Et mål er nok, da Kongeklubben scorede et udebanemål, men det kræver i samme moment, at de holder Juventus fra at score.

Fokus på holdene:

Real Madrid:

Real Madrid brændte en del chancer i første opgør, og det kostede dem et nederlag til Juventus på 2-1 i sidste ende.

Siden parternes møde i tirsdags i sidste uge, så har Real Madrid spillet en enkelt ligakamp. Lørdag aften spillede de 2-2 mod Valencia i en kamp, hvor Real Madrids forsvar virkede usikkert, mens deres offensiv manglede den sidste effektivitet foran målet. Cristiano Ronaldo brændte tilmed et straffespark, da han sparkede svagt på Valencias keeper.

2-2-resultatet gjorde samtidig vilkårene for at sikre sig det spanske mesterskab endnu sværere, eftersom FC Barcelona nu ligger på førstepladsen med et forspring på fire point med to spillerunder tilbage.

Juventus:

I den første semifinale mod Real, stod Juventus godt på banen, og de udnyttede Real Madrids fejl i forsvaret prompte.

Juventus er allerede mestre i Serie A, og dermed kan de fokusere fuldt ud på Champions League. Om det var årsagen til at holdet spillede uafgjort 1-1 hjemme mod Cagliari, er uvist, men det kan meget vel være forklaringen.

Fakta:

– 47 % af de hold, der har vundet 2-1 hjemme i den første semifinale-kamp i Champions League-historiebøgerne har opnået en finale-plads. Det gælder ni hold ud af 19 mulige.

– Real Madrid har vundet fem af deres sidste syv hjemmekampe mod Juventus i Europa Cup/Champions League. De har tabt to gange.

– Ingen af Real Madrids sidste 11 hjemmekampe i Champions League mod en italiensk modstander er endt uafgjort. Syv sejre og fire tabte kampe er det blevet til.

– Juventus har kun vundet to gange i deres sidste 20 udekampe i Spanien i en europæisk turnering. De har derudover spillet fire uafgjort og tabt 14 kampe.

– Real Madrid er blevet slået ud i deres tre sidste europæiske semifinaler mod en italiensk modstander. Mod AC Milan i 1989 (Europa Cup), mod Torino i 1992 (UEFA Cup) og senest mod Juventus i 2003 (Champions League).

– Juventus har nået finalen i to af deres tre europæiske semifinaler mod et spansk hold.

Seneste nyt om holdene:

Real Madrid:

Real Madrid må undvære Modric, Khedira, Medran og Abner, der alle er ude med skader. Karim Benzema skulle atter være kampklar og han vil sandsynligvis være i startformationen.

Juventus:

Gæsterne fra Torino kan glæde sig over at have Paul Pogba tilbage på midtbanen. Til gengæld må de undvære Asamoah, Caceres, Marrone og Romulo, der er ude med skader.

Hold øje med:

Real Madrid – Cristiano Ronaldo:

Cristiano Ronaldo vil gøre alt for at bringe Real Madrid i finalen igen. Samtidig har han et tæt kapløb med Lionel Messi om topscorer-titlen. Portugiseren har hidtil scoret ni mål, mens Messi står noteret for 10 mål i Champions League. Ronaldo kan blive nøglen, hvis Real skal sejre i aften.

Juventus – Paul Pogba:

Juventus’ solide midtbanespiller, Paul Pogba, er atter tilbage til at hjælpe sit mandskab i bestræbelserne på at opnå en finale-plads i den prestigefyldte turnering. Pogba bliver interessant at følge i aften.

Kommentarer inden kampen:

Real Madrids cheftræner, Carlo Ancelotti:

“Vi er så tæt på at spille os i vores anden finale i træk, og på at skrive os i historiebøgerne (Real Madrid vil være det første hold, der genvinder trofæet, hvis de går til finalen og besejrer FC Barcelona, red.). Det er vanskeligt, men vi vil gøre vores bedste. Vi må være tålmodige, undgå problemer og spille med mere intensitet end vi gjorde i den første kamp,” fortæller Carlo Ancelotti til UEFA’s hjemmeside.

Juventus’ cheftræner, Massimiliano Allegri:

“Vi vil ikke ændre den måde, som vi forsvarer på. Det vil blive en interessant kamp fra et taktisk perspektiv. Vi kan ikke ændre så meget i forhold til det, vi gjorde i den første kamp. Vi skal spille godt, men at forsøge at få et 0-0-resultat bliver stort set umuligt. Vi er 95 minutter væk fra Berlin. Ingen forventede denne mulighed for os,” fortæller Massimiliano Allegri til UEFA’s hjemmeside.

Odds på kampen (4 spilforslag):

Spil hos Bet365

Forventede startopstillinger:

Real Madrid:

Casillas

Carvajal – Pepe – Ramos – Marcelo

James – Kroos – Isco

Bale – Benzema – Ronaldo

Juventus:

Buffon

Lichtsteiner – Bonucci – Chiellini – Evra

Pogba – Pirlo – Marchisio

Vidal

Morata – Tévez

Bud på kampens resultat:

Real Madrid 2-0 Juventus:

Real Madrid skal bevise deres værd i aften, når de spiller foran hjemmepublikummet. Jeg tror, at vi vil se et mere kompakt Real-mandskab, der samtidig leverer mere intensitet og sprudlende spil end vi har set i de sidste uger.

Efter at mesterskabsdrømmen blev kastet væk lørdag, har de reelt kun Champions League at spille for nu. Ronaldo og co. vil være sultne efter succes.

Praktisk information:

Kampens dommer: Jonas Eriksson (Sverige)

Stadion: Estadio Santiago Bernabeu – Madrid

Spille-tidspunkt: 13. maj 2015 – kl. 20:45.

Vises på: TV3 + & Viaplay.dk.

Læs også:

  • Oversigt: Her er CL-semifinalerne 2025
  • Oversigt: De mødes i CL-semifinalerne 2024
  • Oversigt: De mødes i CL-kvartfinalerne 2024
  • Ancelotti om brændt straffe: Mbappé er ked af det
  • Arne Slot: Tror CL-profil har brug for holdet
Champions League Juventus optakt Real Madrid semifinale semifinaler

Leave A Reply Cancel Reply

Seneste nyt
  • Riemer slår fast: Thomas Frank fortjener CL-job
  • PSG slog Inter med rekordsejr i CL-finalen 2025
  • Bekræftede startopstillinger: PSG – Inter (CL-finalen 2025)
  • Dembélé før CL-finale: Vigtigere end Ballon d’Or
  • Medie: CL-finalist kigger på Bruno Fernandes
Seneste nyt
  • Riemer slår fast: Thomas Frank fortjener CL-job
  • PSG slog Inter med rekordsejr i CL-finalen 2025
  • Bekræftede startopstillinger: PSG – Inter (CL-finalen 2025)
  • Dembélé før CL-finale: Vigtigere end Ballon d’Or
  • Medie: CL-finalist kigger på Bruno Fernandes
Partnere
Guide om proteinpulver

Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.