Stamford Bridge danner rammen, når Chelsea onsdag aften kl. 20.45 tager imod de tyske gæster fra Schalke i gruppe G.
Sidst de to hold mødte hinanden var i sidste års udgave af Champions League, hvor man også endte i samme gruppe. Begge kampe sluttede dengang 3-0 til Londonklubben, der dominerede alt undtagen lydkulissen.
Fokus på holdene:
Chelsea:
Chelsea har fået en forrygende start på sæsonen, hvor klubben efter 4 runder indtager førstepladsen i Premier League med maksimum point.
Successen skyldes ikke mindst nyindkøbende Diego Costa og Cesc Fabregas, der tilsammen har fået spillet på den sidste tredjedel til at sprudle. Fabregas er ligaens mest assisterende spiller med 6 assist, mens Costa er den mest scorende med hele 7 mål i 4 kampe.
Den blå bus, som Chelsea er blevet kendt for, er parkeret langt fra stadion, og de blå løver fra London laver nu mål på samlebånd. 15 mål i 4 kampe er det blevet til, og det gør dem til det mest scorende hold i Premier League.
Schalke 04:
Schalke har ikke fået den bedste start i Bundesligaen. De har på 3 kampe blot fået et point og det placerer dem på en foreløbig 16. plads i ligaen. De har et ungt hold, og det må kunne forventes, at modgangen alt andet lige præger dem mere på grund af manglende rutine.
I lørdags kulminerede den dårlige start med en snitter på 4-1 i udebanekampen mod Moenchengladbach. Man har dog bevist, at man kan præstere godt mod de store hold med et 1-1 resultat mod Bayern München.
Schalke vil komme til London med en fantastisk lydkulisse i form af deres passionerede fans, der vil støtte deres helte fra 1. minut vel vidende, at de er på en svær opgave.
Fakta:
1. Chelsea og Schalke 04 har mødt hinanden 4 gange. Her er det blevet til 3 Chelsea sejre og en enkelt uafgjort tilbage i november 2007.
2. Schalke 04 har aldrig scoret mod Chelsea i Champions League.
3. I sidste års udgave af Champions League endte begge opgør 3-0 til Chelsea.
4. Schalke 04 har en af Champions Leagues yngste trups med en gennemsnitsalder på blot 24,4 år.
Seneste nyt om holdene:
Chelsea:
Chelsea har alle mand klar til kampens opgør, hvilket giver træner José Morinho mange strenge at spille på offensivt såvel som defensivt.
Schalke 04:
Hos Schalke er virkeligheden en ganske anden. Skadeslisten tæller i alt 10 spillere, hvor navne som Max Mayer, Jefferson Farfarn, Leon Goretzka, Santana, Kirchhoff og Joel Matip florerer. Som om det ikke er nok, er klubbens kaptajn Benedikt Höwedes meldt skadet dagen før braget i London. Schalke er i det hele taget hårdt ramt i bagkæden, hvor man har 4 ud af 6 midterforsvarer skadet.
Hold øje med:
Chelsea:
Hos Chelsea står profilerne nærmest i kø, men stjernen over dem alle må pt. være Premier League topscorer Diego Costa, der krydrede sin fantastiske start i England med et hattrick mod Swansea i weekenden.
Diego Costa indtager rollen som Premier League topscorer med 7 mål i 5 kampe, og med det snit ligner han angriberen, som Chelsea så desperat har manglet, siden man i 2012 sendte netop hjemvendte Didier Drogba til Shanghai Shenhua.
Schalke 04:
Hos gæsterne fra Schalke skal man holde ekstra øje med 20-årige Julian Draxler. Den unge kantspiller bliver et afgørende punkt for Schalke i omstillingsfasen, hvis de skal have noget med hjem fra denne kamp.
Julian Draxler, der i år endnu har mål og assist til gode, spillede kun en halvleg i lørdagens nederlag i Bundesligaen. Han har derfor lidt ekstra kræfter at gøre godt med i onsdagens opgør.
Forventede startopstillinger:
Chelsea:
Courtois
Ivanovic – Cahill – Terry – Azpilicueta
Matic
Ramires – Fabregas
Schürrle Hazard
Diego Costa
Schalke 04:
Fährmann
Uchida – Freidrich – Ayhan – Aogo
Neustädter- Höger
Sam – Boateng – Draxler
Huntelaar
Praktisk information:
Kampens dommer: Milorad Mažić
Stadion: Stamford bridge
Spille-tidspunkt: 20.45
Vises på TV-kanal: Viaplay.dk