De var ikke levnet mange chancer mod stormagten Bayern München. Det til trods, gav de bestemt Bayern tørt på, og Porto fik en uvurderlig 3-1 sejr.
Dårligt nåede spillerne at gå på banen, før kampens første store begivenhed indtraf.
Bayerns midtbanemaestro Xabi Alonso mistede klodset bolden på kanten af feltet, hvilket Portos store stærke angriber Jackson Martinez udnyttede. Efter at have erobret bolden, forsøgte han sig med et træk uden om Manuel Neuer, der måtte begå et straffespark.
Fanfavoritten Ricardo Quaresma blev sat til at sparke, og efter et usædvanligt langsomt tilløb, sendte han Neuer den forkerte vej, og placerede den køligt og meget sikkert, fladt i venstre side af målet. Blot fire minutter skulle der altså gå, før Porto var foran 1-0.
Fansene var fantastiske på Estadio do Dragao, og lagde et massivt pres på de tyske stjerner.
Om det var det, der medførte Bayerns næste store fejl er ikke til at vide, men stor var den.
Centerforsvareren Dante, missede hans tæmning og sendte Ricardo Quaresma igennem alene med Neuer, for anden gang i kampen. Med en kølig yderside-afslutning passerede han Neuer, der efter blot 10 minutter, måtte konstatere at Bayern var bagud 2-0.
Efter 2-0 målet kom Bayern mere i kontrol. Porto formåede ikke at holde i bolden, og det udnyttede Bayern i højere og højere grad. Efter en periode med god boldbesiddelse fra Bayern, sendte Jerome Boateng bolden fladt ind foran mål. Bolden passerede begge Porto-stoppere og efterlod Thiago Alcantara med et tomt mål. Spanieren, der fik sin første Champions League start i sæsonen, kvitterede med et mål efter 28 minutter.
Målet til 2-0 blev første halvlegs sidste store chance, og det sidste kvarter var en meget blandet forestilling, hvor ingen af holdene formåede at bevare et pres på modstanderens banehalvdel.
Porto kom klart bedst ud til anden halvleg. De formåede at presse Bayern langt tilbage på egen halvdel, og kom frem til flere halvfarlige situationer.
Dog lurede Bayern München på kontra, og viste flere gange hvorfor de, selv uden deres bedste kontraspillere, er et af verdens bedste fodboldhold.
20 minutter inde i anden halvleg, sendte Portos venstreback Alex Sandro en lang bold efter Jackson Martinez. Angriberen var alene med både Boateng og Dante, men efter et dårligt timet hovedstød, kom den store angriber for anden gang alene med Manuel Neuer. Ligesom den første gang, driblede den store angriber uden om keeperen, og scorede sikkert, fra en ellers spids vinkel. 65 minutter spillet og 3-1 til FC Porto mod de tyske mestrer fra Bayern München.
Bayern München havde efter 3-1 scoringen absolut ingenting at komme med, offensivt. Sebastian Rode var blevet indstiftet for Mario Götze, en defensiv indskiftning uden tvivl.
Det virkede dog også som om at Porto var fint tilfredse. De satsede ingenting, og skiftede også relativt defensivt ind.
Efter små 85 minutter fik Danilo et gult kort. Tidligere havde også venstrebacken Alex Sandro fået en, og dermed var begge backs i karantæne til det næste opgør på Allianz Arena.
Efter en fremragende indsats fløjtede aftenens spanske dommer af, ved stillingen 3-1. Dermed står Porto med det ene ben i semifinalen, men der venter dem en overordentligt svær opgave på udebane i Tyskland.