• Forside
  • Nyheder
  • Stillingen
  • Kampprogram
  • TV-guide
  • Kontakt
Facebook Twitter Instagram
CL-guide.dk
  • Forside
  • Nyheder
  • Stillingen
  • Kampprogram
  • TV-guide
  • Kontakt
CL-guide.dk
Gruppe F

Schønes drøn sørgede for point til Ajax

Maria Holm MikkelsenBy Maria Holm Mikkelsen17. september 2014Ingen kommentarer2 Mins Read

Ajax Amsterdam - Paris Saint-GermainBanens danskere spillede alle en rolle i slutresultatet 1-1 mod Paris Saint-Germain i gruppe F.

Det hollandske mesterhold kunne onsdag aften høste adskillige bunter klapsalver fra tribunerne, da det lykkedes at spille 1-1 mod det stjernespækkede franske hovedstadsmandskab.

Frank de Boer havde gjort plads i startopstillingen til både Nicolai Boilesen, Lucas Andersen og Lasse Schøne, og de kunne sammen med resten af holdet opleve Paris komme bedst fra start.

Der var knap spillet et kvarter, før angriber Cavani kunne bringe sit hold på sejrskurs, da han satte en repost ind bag Ajax’ Jasper Cillesen.

Til de sidste 45 minutter fik også Niki Zimling lov til at tilslutte sig danskerbanden på banen, og det var også den, der kom til at spille den største rolle for gudesønnerne.

Som minutterne gik, kunne frustrationerne ikke holdes tilbage, og en byge af advarsler regnede især ned over hollænderne. Unødvendige kort for brok og hævnaktioner.

Efter hjemmeholdets Klaasen hev en modstander ned lige udenfor feltet, havde de mørkblusede parisianere en oplagt mulighed for at udbygge føringen. Det forsøg blev dog aldrig rigtig farligt, og et lille minut senere fandt en identisk situation sted i den anden ende.

Her var det Lasse Schøne, der var udset til at sparke, og han skuffede ikke. Med et sandt lynhug kunne han tyre bolden ind bag Sirugu, der kun lige nåede at sætte det yderste af lappen på.

Publikum fløj op af stolene i ren jubel, og de skulle ikke blinke mange gange, før Lasse Schøne igen viste sin fortrindelige sparkestil med et nyt frisparkslyn. Denne gang bremsede stolpen dog forsøget.

Lasse Schønes forrygende sæson fortsætter, og med endnu et bidrag til succesen kunne målscoreren lade sig udskifte til stående ovationer fra et godt proppet Amsterdam ArenA. Han efterlod danskerdominansen til de andre knægte, der som resten af mandskabet fik fornyet selvtillid efter udligningen.

Lucas Andersen stod for adskillige kvalificerede udfordringer, mens Nicolai Boilesen fik demonstreret sin sparketeknik mod mål. Dog uden samme succes som holdets match-winner. Niki Zimling var også oppe og kigge forbi mål, men den forblev 1-1.

Med det uafgjorte resultat har Ajax givet sig en ganske udemærket start, mens det for Paris også er godkendt med point på udebane. Holdene ligger dog bag Barcelona, der på hjemmebane besejrede APOEL 1-0.

Læs også:

  • FCK-reaktioner efter sejr over Sparta Prag
  • Oversigt efter ligaspillet: De er videre, de skal i playoff,…
  • 3 målmandslegender i Champions League
  • FCK stjal point fra Manchester City i Parken
  • FCM smed CL-billetten på fire minutter
Ajax Gruppe F Paris Saint-Germain Schøne

Leave A Reply Cancel Reply

Seneste nyt
  • Arsenal har sikret sig CL efter sejr over Newcastle
  • PSG-profil om Luis Enrique: Han er et geni
  • Arsenal-stjerne før PSG: Vi skal bruge vreden
  • Hansi Flick efter pokal-triumf: En perfekt aften
  • Medie: Barca vil handle i Manchester City
Seneste nyt
  • Arsenal har sikret sig CL efter sejr over Newcastle
  • PSG-profil om Luis Enrique: Han er et geni
  • Arsenal-stjerne før PSG: Vi skal bruge vreden
  • Hansi Flick efter pokal-triumf: En perfekt aften
  • Medie: Barca vil handle i Manchester City
Partnere
Guide om proteinpulver

Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.