Arsenal afgjorde kampen i første halvleg, og cruisede en sikker 4-1 sejr hjem.
Kampen var dårligt gået i gang inden Galatasaray var kommet bagud. Lukas Podolski scorede knastørt fra tæt hold efter tre minutter, hvor han efter en frispilning hamrede bolden op i net-taget bag målmand Sinan Bolat.
Herefter spillede Galatasaray noget af det flotteste spil de har gjort i dette års Champions League. De fik spillet bolden fint rundt og fik Arsenal spillerne til at løbe. Store chancer fik de ikke, men afslutninger kom der, og det er en væsentlig forbedring, siden kampen i Anderlecht.
Alligevel kom de yderligere bagud efter elleve minutter ved Aaron Ramsey. Et kontrastød hvor Alex Oxlade-Chamberlain satte to spillere af ved hjælp af sin ekstraordinære fart, blev afsluttet med en god stikning til Ramsey, der tøvede en kende, men smed den køligt ind i det lange hjørne med venstrebenet.
Igen formåede Galatasaray at komme igen spillemæssigt, men chancerne udeblev.
Det næste der skete er svært at beskrive. Et nedfaldsbold fra et hjørnespark, halvvejs oppe ved midterlinjen, umiddelbart en chance de færreste ville skyde på. Aaron Ramsey tog chancen, og lavede en halvflugter, der uden tvivl vil gå over i historiebøgerne som et af de mest fantastiske mål nogensinde. Dermed stod der 0-3 ved pausen til Arsenal.
I pausen skiftede Arsenal to 17 årige spillere ind. Det kunne også ses på deres spil i anden halvleg, hvor de var pressede af Galatasaray.
Flere afslutninger på mål havde tyrkerne, og nogle ganske store. Men symptomatisk for deres Champions League sæson kunne de ikke få scoret på noget.
Ydmygelsen af Galatasaray fra Arsenals side blev total omkring det 80 minut, da de skiftede den tredje 17 årige spiller ind.
Chancerne blev ved at tilfalde Galatasaray i kampens afslutning, men bolden ville bare ikke ind.
Efter 88 minutter lykkedes det endelig. Et frispark lidt uden for feltet blev overladt til Wesley Sneijder. Det hamrede han køligt ind til 3-1.
I overtiden cementerede Podolski Arsenals sejr med sit andet mål for aftenen, til stillingen 1-4.
Resultaterne på sidste spilledag betyder at Arsenal ender som nummer to i gruppe D, mens Galatasaray ender sidst, med kun et sølle point.