Champions League

Valverde: Bytter gerne CL-trofæer for Copa America

Champions League
Foto: Shutterstock

Den 25-årige Real Madrid-profil Federico Valverde ville gerne bytte to Champions League-titler for at vinde en Copa America-pokal med Uruguay.

Federico Valverde har indtil videre vundet en ganske pæn mængde trofæer i sin karriere, men særligt én titel vil betyde noget specielt.

Det er Copa America, som den uruguayanske landsholdsspiller udtaler, at han gerne ville bytte sig til for to Champions League-titler.

“Jeg ville gerne bytte to CL-titler for en Copa America med Uruguay,” siger Valverde til Madrid Xtra og fortsætter:

“Det er sværere for Uruguay at vinde en Copa America-titel, end det er for Real at vinde Champions League,” lyder det fra Real Madrid-profilen.

I skrivende stund har den alsidige midtbanemotor dog kun vundet en enkelt Champions League-titel.

Det kan imidlertid blive til endnu én inden længe, når Real brager sammen med Borussia Dortmund i Champions League-finalen.

Federico Valverde har været i den spanske storklub siden ungdomsårene.