Første runde af 1/8-delsfinalerne fik sin helt store overraskelse på Emirates i London, hvor Monaco sensationelt slog Arsenal med 1-3. Nu må Arsenal rejse til det franske fyrstedømme og levere en storsejr for at undgå den totale fiasko.
Opskriften for Arsenal Champions League-fiaskoer plejer at følge et helt bestemt mønster. Som regel ender Wengers mandskab som nummer to i gruppespillet, trækker et stærk modstander i 1/8-delsfinalen og bliver her slået ud. Denne gang kunne Arsenal dog ånde lettet op, da det var Monaco, den på papiret svageste gruppevinder, som blev matchet med Arsenal forud for dette års 1/8-delsfinaler. Intet gik dog efter planen for Arsenal i første kamp, hvor snedige Monaco i flere omgange ramte Wengers naive tropper på kontraangreb. Dermed står Londonklubben over for en udfordring af de større, hvis fadæsen fra Emirates skal vendes til videreavancement.
Fokus på holdene:
AS Monaco:
Også i den hjemlige liga er Monaco fint kørende efter en blandet sæsonstart. Efter sejren på 3-0 over Bastia i weekenden ligger rigmandsklubben nr. 4, men kan ikke holdes endegyldigt ude af den franske titelkamp, hvor alle topholdene gavmildt smider point på skift.
Monaco råder især over mange interessant offensive kort, hvor brasilianske Matheus Carvalho senest chancen efter et længere skadesforløb mod Bastia, og kvitterede med både mål og assist. Derudover er den blot 19-årige Anthony Martial storspillende for tiden, hvilket også viste sig i den første kamp mod Arsenal.
Arsenal:
Ser man bort fra kampen mod Monaco, har også Arsenal tur i den for tiden. I lørdags blev West Ham problemfrit slået med 3-0, og pludselig er Wengers mandskab kun ét point fra Manchester City på 2. pladsen. Chelseas træner, José Mourinho, har i forbindelse med weekendens resultater udtalt, at Arsenal nu er en del af den engelske titelkamp.
Arsenal ser mere balancerede ud en længe, hvor Francis Coquelin yder det defensive bidrag, som skal til, for at oceanet af offensive profiler kan præstere optimalt.
Fakta:
– Monaco har stadig ikke lukket mål ind på hjemmebane i dette års Champions League. Kun to gange har modstanderne i alt i syv kampe formået at få bolden forbi keeper Subasic.
– Arsenals angriber, Olivier Giroud, havde seks afslutninger mod Monacos mål i første kamp, men ramte aldrig inden for målrammen.
– Inden Arsenals Arsene Wenger blev træner i London, trænede han Monaco, hvor han vandt det franske mesterskab i 1988.
– Arsenal har i ti forsøg aldrig tabt en kamp i Frankrig.
– Arsenal skal score mindst tre gange, for at have en teoretisk chance for at gå videre.
Seneste nyt om holdene:
AS Monaco:
Franskmændene må undvære Andrea Raggi, Tiémoué Bakayoko og Lacina Traoré pga. skader.
Arsenal:
Også Arsenal har tre spillere siddende ude med lange skader. Det omfatter Jack Wilshere, Mikel Arteta og Mathieu Debuchy.
Hold øje med:
AS Monaco – Geoffrey Kondogbia:
Den defensive midtbanespiller var forrygende i det første opgør, og til trods for sine kun 22 år, er han én af de vigtigste spillere på Monacos mandskab. Franskmanden binder forsvar og midtbane sammen, og den oplagte parallel med Arsenal-legenden Patrick Vieira drages jævnligt.
Arsenal – Olivier Giroud
Til trods for en mareridtskamp i det første opgør på Emirates, har Giroud været i forrygende form på det seneste med seks mål i syv kampe. Senest scorede franskmanden et flot mål mod West Ham, og hvis Arsenal skal gøre sig nogen forhåbninger om at gå videre, skal Giroud have indstillet sigtekornet rigtigt.
Kommentarer inden kampen:
AS Monacos cheftræner, Leonardo Jardim:
– Vi angriber kampen, som vi plejer. Vi fokuserer ikke på resultatet, vi vil bare spille en god omgang fodbold. Arsenal undervurderede os ikke i den første kamp, vi havde bare en perfekt kamp. Vi er i halvlegen i den samlede kamp. Vi fører kampen med to mål, men dette vil blive den sværeste kamp i vores sæson.
– Alle vil gerne nå langt i Champions League. Vi startede langsomt i ligaen, men har hele tiden præsteret konsistent i Champions League. Mod engelske hold har vi og PSG vist, at vi kan spille med stor kvalitet.
Arsenals cheftræner, Arsene Wenger:
– Monaco er i en fremragende position, men vi har erfaring, vilje og tro på, at vi kan gøre det. Vi har i sinde at give alt, vi har, for at levere den bedst mulige præstation. Vi ved godt, at statistikken er imod os, det er vi med på, men lige meget hvor chancer der er, er vi nødt til at gøre alt for at få statistikken til at lyve. Vi tror på, at vi kan gøre det.
Odds på kampen (Bet365):
1 X 2: 3.30 | 3.50 | 2.30
Kvalificerer sig: 1.10 | 7.00
O/U 2,5 mål: 2.00 | 1.80
Begge hold scorer, ja/nej: 1.72 | 2.00
Arsenal vinder og holder målet rent: 3.75
Forventede startopstillinger:
AS Monaco (4-4-2):
Subasic
Touré – Carvalho – Abnennour – Kurzawa
Dirar – Fabinho – Kondogbia – Martial
Moutinho – Berbatov
Arsenal (4-1-4-1):
Ospina
Bellerin – Mertesacker – Koscielny – Gibbs
Coquelin
Özil – Ramsey – Cazorla – Sanchez
Giroud
Bud på kampens resultat:
AS Monaco 1-2 Arsenal:
Arsenal vil komme flyvende, men vil deres sprudlende offensiv kunne nedspille Monacos solide defensiv i en sådan grad, at de lukker de påkrævede tre mål ind? Jeg tror det ikke. Omvendt så vi i den første kamp Arsenal give massive mængder plads til Monaco i kontraangrebene, hvilket franskmændene kynisk udnyttede. Arsenal er et stærkere hold, og jeg tror, de vinder, men jeg tror også, at Monaco klarer frisag til kvartfinalen.
Praktisk information:
Kampens dommer: Svein Oddvar Moen (Norge)
Stadion: Stade Louis II, Monaco
Spilletidspunkt: 17. marts 2015, klokken 20:45
Vises på: TV3+ og Viaplay