Athletic Bilbao, der begynder at finde melodien hjemme i Spanien, tager imod FC Porto, der i den hjemlige liga stadig er ubesejrede.
I det omvendte opgør blev det til en smal 2-1 sejr til FC Porto. Nu skal de på besøg i Spanien, hvor Athletic Bilbao er klar til at tage revanche.
Fokus på holdene:
Athletic Bilbao:
Havde inden den omvendte kamp mod FC Porto kun vundet en enkelt kamp i ligaen. De to kampe, de har spillet i mellemtiden, er begge blevet vundet 1-0
Har haft en rigtig skidt sæsonstart. Også i Champions League hvor det blot er blevet til et enkelt point efter de første tre kampe. Det kom efter 0-0 hjemme mod Shakhtar Donetsk i første runde. Herefter er det blevet til et to nederlag på 2-1 på udebane mod henholdsvis BATE Borisov og FC Porto.
Hvis de taber til FC Porto, og Shakhtar slår BATE Borisov, vil det ikke længere være muligt at nå 2. pladsen.
FC Porto:
Har fået en god sæsonstart og har endnu ikke tabt efter ni kampe i den hjemlige liga. De er resulteret i seks sejre, tre uafgjorte kampe og en målscore på 17-3. FC Porto har i øvrigt vundet deres seneste tre ligakampe.
Også i Champions League er de godt kørende. Efter tre runder ligger de nummer et i gruppe H med syv point. De er kommet i hus via en 6-0 sejr hjemme mod BATE Borisov, 2-2 ude mod Shakhtar Donetsk og senest en 2-1 sejr hjemme mod Athletic Bilbao.
Hvis de vinder over Athletic Bilbao, og Shakhtar slår BATE Borisov, vil de være sikret avancement til kampene i foråret.
Fakta:
– Aritz Aduriz har scoret fire af Athletic Bilbaos syv ligamål i denne sæson.
– Athletic Bilbao havde på dette tidspunkt sidste sæson 19 point i ligaen. I år har de 11 point.
– Athletic Bilbao har aldrig holdt nullet mod et portugisisk hold (14 opgør)
– FC Porto har tabt 14 af deres 21 opgør på udebane mod spanske hold.
– FC Porto er blevet slået ud af de europæiske turneringer af spanske hold de seneste to sæsoner.
Seneste nyt om holdene:
Athletic Bilbao:
Hjemmeholdet har stort set hele truppen klar. Kike Sola er eneste mand på skadeslisten, efter Iker Muniain er blevet fit igen.
FC Porto:
Udeholdet har ligeledes stort set hele truppen at vælge imellem. Eneste mand, der ikke er tilgængelig, er målmanden Helton, der har været ude siden marts.
Hold øje med:
Athletic Bilbao – Aritz Aduriz
Aduriz ser ud til at være den eneste fra baskerklubben, der kan lave mål i denne sæson. Han har scoret fire ud af deres syv ligamål, og han ligner manden, der skal gøre forskellen for spanierne.
FC Porto – Yacine Brahimi
Brahimi har gang i en rigtig god sæson i Champions League. Han lavede blandt andet hattrick i første runde mod BATE Borisov, og i den seneste kamp mod Athletic Bilbao lagde han op til Martinez’ sejrsmål.
Forventede startopstillinger:
Athletic Bilbao (4-2-3-1):
Iraizoz
Iraola – Etxeita – Laporte – Balenziaga
Iturraspe – Mikel Rico
Laskurain – de Marcos – Muniain
Aduriz
FC Porto (4-3-3):
Fabiano
Danilo – Maicon – Martins Indi – Sandro
Casemiro – Oliver – Quintero
Quaresma – Martinez – Brahimi
Bud på kampens resultat:
Athletic Bilbao 1 – 1 FC Porto
Jeg tror, vi kommer til at se et meget lige opgør. FC Porto var bedst i den omvendte kamp, men Athletic Bilbaos gode stime samt hjemmebanefordelen kan sagtens vise sig at gøre forskellen i forhold til det sidste opgør.
Begge hold kommer med en forholdsvis velfungerende defensiv så et mål til hver er sandsynligt.
Praktisk information:
Kampens dommer: Feliz Brych (Tyskland)
Stadion: Estadio de San Mamés, Bilbao
Spille-tidspunkt: 5. November klokken 20.45
Vises på: Viaplay