• Forside
  • Nyheder
  • Artikler
    • CL-stadions
  • Optakter
    • Kvartfinaler
    • Gruppe A
    • Gruppe B
    • Gruppe C
    • Gruppe D
    • Gruppe E
    • Gruppe F
    • Gruppe G
    • Gruppe H
  • Referater
  • Videoer
  • Odds
Facebook Twitter Instagram
CL-guide.dk
  • Forside
  • Nyheder
  • Artikler
    • CL-stadions
  • Optakter
    • Kvartfinaler
    • Gruppe A
    • Gruppe B
    • Gruppe C
    • Gruppe D
    • Gruppe E
    • Gruppe F
    • Gruppe G
    • Gruppe H
  • Referater
  • Videoer
  • Odds
CL-guide.dk
Gruppe A

CL-optakt: Juventus – Malmö FF

Mathias AlbertsenBy Mathias Albertsen15. september 2014Ingen kommentarer4 Mins Read

Juventus - MalmöJuventus tager imod Champions League-debutanterne fra vore svenske naboer, Malmö FF. Kampen på hjemmebane er en must-win for ’Den Gamle Dame’ fra Torino.

Juventus skal revanchere sidste år, hvor det skuffende blot blev til en tredjeplads i gruppespillet. Malmö får det derfor svært i åbningskampen, der dog skal se lidt efter de danske holds tidligere præstationer mod italienerne.

Fokus på holdene:

Juventus:

Juventus har op til denne sæson skiftet træner, da Massimiliano Allegri er kommet til i stedet for Antonio Conte. Det bliver spændende at se, hvad dette betyder for de tredobbelte italienske mestre.

Selve holdet er dog genkendeligt fra de sidste tre sæsoner og består stadigvæk af en stamme af spillere, der inkluderer Gianluigi Buffon, Leonardo Bonucci, Giorgio Chiellini, Andrea Pirlo, Claudio Marchisio og Arturo Vidal.

Disse spillere suppleres af de to store talenter Paul Pogba og nyindkøbet Kingsley Coman. Også Roberto Pereyra, Romulo og Alvaro Morata kan blive spændende bekendtskaber i Torino.

De stiller højst sandsynligt op i deres velkendte 3-5-2-system, hvor nøglen til sejr er deres solide defensive håndværk, samt trioen på den centrale midtbane, der skal nedbryde modstanderen fysisk samtidig med at være den kreative kraft offensivt.

Malmö FF:

De svenske mestre Malmö FF stiller op med et noget ukendt og uprøvet hold. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er talent at spore i truppen.

Dette blev specielt bevist da de slog et af Europas ’hotteste’ fodboldklubber ud i kvalen til Champions League, nemlig Red Bull Salzburg.
Malmö har en velkendt angriber i form af Marcus Rosenberg, som også er holdet store stjerne og enlige angriber.

Andre spillere, som den danske målmand Robin Olsen og den tidligere FC Nordsjælland-midtbanemand Enoch Kofi Adu, kan også klinge genkendende i ørerne.

Derudover har Malmö en rutineret træner i Åge Hareide og en masse talentfulde spillere, såsom forsvarsspilleren Filip Helander, fløjene Simon Kroon og Emil Forsberg, samt offensivspilleren Magnus Eriksson.

Fakta:

– Det er første gang Malmö FF befinder sig i et gruppespil i Champions League.

– Sidste gang Juventus vandt en åbningskamp i en europæisk turnering var i 2008. Siden da har de spillet uafgjort alle fire gange.

– Den dansk/svenske keeper Robin Olsen har flest af alle clean sheets i Allsvenskan, nemlig ni styk.

– Sidste gang Juventus mødte en svensk klub var i Champions League-kvalen i sæsonen 2004/2005, hvor de samlet slog Djurgården med 6-3.

– Malmö FF’s anfører og angriber Markus Rosenberg har scoret ti mål i de sidste elleve kampe.

Seneste nyt om holdene:

Juventus:

Juventus har op til sæsonstarten døjet med en del skadesproblemer. Andrea Pirlo er ude med en hofteskade, mens Giorgio Chiellini har en lægskade, og de er begge dømt ude af kampen, sammen med Arturo Vidal, der vendte hjem fra landsholdspausen med en skade.

Ydermere har Roberto Pereyra karantæne, der stammer fra en Europa League-kamp for Udinese i 2013.

Dog er både Alvaro Morata og Andrea Barzagli meldt klar til kamp, men de starter nok begge på bænken.

Malmö FF:

Guillermo Molin er ikke registreret til Champions League-truppen, da en knæskade holder ham ude resten af året.

Simon Thern og Ricardinho er begge ude af kampen og bliver først klar til starten af oktober.

Ellers kan Malmö FF stille med en skades- og karantænefri trup.

Hold øje med:

Juventus – Carlos Tevez:

Carlos Tevez tog Serie A med storm i sin debutsæson for Juventus.

Men i europæisk fodbold har den lille argentiner været bemærkelsesværdig anonym.

Sit seneste Champions League-mål ligger helt tilbage i 2009 for Manchester United.Derfor må det være en topmotiveret Tevez, der tirsdag træder ind på græsset i Juventus Stadium – altopsat på at bryde sin scoringsforbandelse i turneringen.

Malmö FF – Robin Olsen:

Manden, der skal forhindre dette i at ske, er danskeren Robin Olsen. Han skal stå sit livs kamp, hvis Malmö FF skal fra Torino med point i bagagen.

Derfor bliver Robin Olsen den helt store nøglespiller for sydsvenskerne.

Han kan eventuelt ringe til både landsmanden Jesper Hansen og Johan Wiland, der begge er lykkedes med at stå brandkampe og sikre point mod det italienske storhold i de seneste par Champions League-sæsoner.

Forventede startopstillinger:

Juventus:

Buffon

Caceres – Bonucci – Ogbonna

Marchisio

Lichtsteiner – Pogba – Padoin – Asamoah

Tevez – Llorente

Malmö FF:

Olsen

Tinnerholm – Helander – Johansson – Konate

Kiese Thelin – Adu – Halsti – Forsberg

Eriksson

Rosenberg

Praktisk information:

Kampens dommer: Szymon Marciniak

Stadion: Juventus Stadium

Spilletidspunkt: Kl. 20:45, 16. september 2014

Vises på: Viasat Xtra 5 og Viaplay.dk

Læs også:

  • Officielt: CL-vinderne henter Antonio Rüdiger
  • To All Star-hold i CL-turneringen 22/23
  • Nyt CL-format: Her skal de ekstra pladser findes
  • Bayern og Liverpool er videre til kvartfinalerne
  • Overblik: Sådan kommer FCK i CL-gruppespillet
Åge Hareide Champions League Champions League 2014/15 Champions League Gruppe A CHL CL CL-optakt Gruppe A Gruppespil Italien Juventus Malmö FF Massimiliano Allegri Sverige

Leave A Reply Cancel Reply

Seneste nyt
  • City-chef: Real Madrid var heldige med CL-triumf
  • Mbappé: Mit mål er at vinde Champions League
  • Overblik: Sådan kommer FCK i CL-gruppespillet
  • Medie: CL-vinder kan skifte til The Championship
  • FC Midtjylland møder cyprioter i CL-kvalen
Seneste nyt
  • City-chef: Real Madrid var heldige med CL-triumf
  • Mbappé: Mit mål er at vinde Champions League
  • Overblik: Sådan kommer FCK i CL-gruppespillet
  • Medie: CL-vinder kan skifte til The Championship
  • FC Midtjylland møder cyprioter i CL-kvalen
Partnere
Guide om proteinpulver

Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.