• Forside
  • Nyheder
  • Stillingen
  • Kampprogram
  • TV-guide
  • Kontakt
Facebook Twitter Instagram
CL-guide.dk
  • Forside
  • Nyheder
  • Stillingen
  • Kampprogram
  • TV-guide
  • Kontakt
CL-guide.dk
Gruppe A

CL-optakt: Malmö FF – Juventus

Mathias AlbertsenBy Mathias Albertsen24. november 2014Ingen kommentarer5 Mins Read

Juventus - MalmöVores svenske nabohold Malmö FF kommer på en overordentlig svær opgave, når de formstærke tredobbelte italienske mestre kommer på visit i det skånske.

Der er lagt op til et nervepirrende gys i Sverige, når Malmö lægger hus til deres muligvis sidste hjemmebane i Champions League-kamp i år. Her kommer Juventus forbi – og de har kniven for struben.

Fokus på holdene:

Malmö FF:

Det har været et særdeles interessant bekendtskab med Malmö FF i Champions League indtil videre. Fire kampe har de svenske debutanter spillet og tre point er det blevet til.

Disse point blev sikret i en flot præstation mod Olympiakos, der ellers har voldt både Atletico Madrid og modstanderholdet Juventus store problemer indtil videre i denne jævnbyrdige gruppe.

Modsat de tre andre hold, står Malmö FF i en noget speciel situation. Deres hjemlige liga er færdigspillet og spillerne burde nu have gået på pause.

Men de mangler altså stadig to Champions League-kampe, før de kan sætte to streger under året 2014, som allerede nu er gået hen og blevet et af de største år i deres historie.

Derfor bliver det meget interessant at se, hvor den Malmö FF’s trup, der allerede har vundet det svenske mesterskab endnu en gang, står.

Juventus:

Juventus har efter en lidt svær periode genfundet melodien og energien. For tiden spiller de noget af det bedste fodbold overhovedet i denne sæson. De er gået fra Antonio Contes 3-5-2-system over til en firebackkæde og en diamant på midtbanen, hvilket klæder holdet for tiden.

Det har været en udpræget succes i de seneste par kampe, og de har haft lutter sejre i november, hvor de har vundet de to seneste ligakampe over Parma og Lazio med sammenlagt 10-0.

Dette sker efter en periode, hvor holdet syntes uinspireret og slidt. Her tabte de blandt andet til Genoa og Olympiakos, mens det blev til en uafgjort mod bundholdet Sassuolo.

Status for Juventus er dog, at de fører Serie A med ti sejre ud af tolv muligt, samtidig med, at de selv kan afgøre deres skæbne i Champions League-gruppen. Og hvis de holder formen, ser det rigtig godt ud for italienerne.

Fakta:

– Juventus har tabt begge deres udekampe i år med cifrene 1-0 – både til Atletico Madrid og Olympiakos

– Malmö hjemmebanenederlag mod Atletico Madrid sluttede en ellers flot stime på 8 clean sheets i træk på hjemmebane i europæisk fodbold

– Juventus har lidt nederlag i fem af deres seneste seks Champions League-udebanekampe

– Seks hold gennem tiderne har formået at avancere fra gruppespillet efter at have fået tre point i de første fire kampe

– Efter sæsonens første tolv kampe har Juventus 31 point i den hjemlige liga; samme antal som sidste år, hvor de fik 102 point

Seneste nyt om holdene:

Malmö FF:

Malmö FF kæmper med fire profilers skadesproblemer, som alle er tvivlsomme op til onsdagens opgør. Det handler om anfører Markus Rosenberg, Erik Johansson, Anton Tinnerholm, samt målmand Robin Olsen.

Dette er fire af de vigtigste spillere overhovedet for Malmö FF, og hvis de skal have point med fra kampen, er det alfa omega, at denne kvartet bliver lappet sammen således at de kan spille.

Juventus:

Ligesom Malmö FF, er lazarettet fyldt godt op hos Juventus, hvor flere af spillerne dog er på vej tilbage. Det handler blandt andet om Patrice Evra, Kwadwo Asamoah, Martin Caceres og Angelo Ogbonna.

Ingen Juventus-spillere er i karantænefare, men både Paul Pogba og Stephan Lichtsteiner er et gult kort væk fra en ærgerlig karantænedag i gruppefinalen i sidste runde mod Atletico Madrid på Juventus Stadium.

Hold øje med:

Malmö FF – Emil Forsberg:

Den 23-årige kantspiller Emil Forsberg klinger nok noget hult i ørene, men faktum er, at han er en af Malmö FF’s største profiler i den forgangne sæson. Her står han noteret for fjorten ligamål. Kun et mål mindre end topscorer Markus Rosenberg.

Dette har også gjort ham til en fast del af det svenske landshold, hvor han har været involveret i de sidste par kampe for det svenske landshold. Dette gør ham ligeledes til et af Malmö FF’ store salgsobjekter, som kan vise sig frem på den største scene af alle på onsdag.

Juventus – Claudio Marchisio:

Han er ikke manden, der har trukket overskrifterne i denne sæson for Juventus. Men han har udfyldt den måske vigtigste rolle af alle på Juventus’ hold i denne sæson. Grundet Andrea Pirlos skadesproblemer, er Claudio Marchisio rykket ned på Pirlos playmakerposition.

Han har ikke samme eminente overblik som Pirlo selv, men han tager altid den rigtige beslutning samtidig med at han arbejder stenhårdt for holdet. Det har været hele grundlaget for, at medspillerne Paul Pogba og Carlos Tevez har brilleret.

Forventede startopstillinger:

Malmö FF: (4-4-2)

Olsen

Tinnerholm – Hammar – Helander – Konate

Forsberg – Halsti – Adu – Ricardinho

Kiese Thelin – Eriksson

Juventus: (4-1-2-1-2)

Buffon

Lichtsteiner – Bonucci – Chiellini – Padoin

Pirlo

Marchisio – Vidal

Pereyra

Llorente – Tevez

Bud på kampens resultat:

Malmö FF 0 – 2 Juventus

Juventus har for alvor fundet melodien i denne sæson og de spiller flot offensiv fodbold med masser af mål, mens de lukker af i defensiven. Det vil også komme til udtryk mod et Malmö FF-hold, der har spillet færdigt i denne sæson i den hjemlige liga.

Dog har de motivationen i at slutte flot af i årets Champions League foran deres fans og holde fast i det flotte aftryk de har sat i årets Champions League. Men klasse fornægter sig som regel ikke. Derfor kunne Juventus sagtens gå hen at vinde 2-0 i en tæt kamp.

Praktisk information:

Kampens dommer: Pedro Proença

Stadion: Swedbank Stadion

Spilletidspunkt: Kl. 20.45, onsdag d. 26. november 2014

Vises på: Viasat Xtra 2 og Viaplay.dk

Læs også:

  • 3 målmandslegender i Champions League
  • FCK-reaktioner efter sejr over Sparta Prag
  • Oversigt efter ligaspillet: De er videre, de skal i…
  • Disse store CL-kampe venter i den kommende uge
  • FCK er klar til CL for første gang i 6 år
Champions League Gruppe A Juventus Malmö FF optakt

Leave A Reply Cancel Reply

Seneste nyt
  • Riemer slår fast: Thomas Frank fortjener CL-job
  • PSG slog Inter med rekordsejr i CL-finalen 2025
  • Bekræftede startopstillinger: PSG – Inter (CL-finalen 2025)
  • Dembélé før CL-finale: Vigtigere end Ballon d’Or
  • Medie: CL-finalist kigger på Bruno Fernandes
Seneste nyt
  • Riemer slår fast: Thomas Frank fortjener CL-job
  • PSG slog Inter med rekordsejr i CL-finalen 2025
  • Bekræftede startopstillinger: PSG – Inter (CL-finalen 2025)
  • Dembélé før CL-finale: Vigtigere end Ballon d’Or
  • Medie: CL-finalist kigger på Bruno Fernandes
Partnere
Guide om proteinpulver

Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.