Der er kamp om den europæiske scene, når Malmø tirsdag aften gæster de græske mestre fra Olympiakos på den sejrvante hjemmebane Karaiskakis Stadion.
Olympiakos får i gruppe A besøg af Malmø i en kamp, hvor begge hold kan nå videre kvalifikation. Malmø kan med en sejr nå 3.pladsen med Europa League, mens Olympiakos kan 2. Pladsen, hvis Juventus vel at mærke taber.
Fokus på holdene:
Olympiakos:
Grækerne har præsteret rigtig godt på hjemmebane, hvor de indtil videre har slået både førstepladsen Atlético Madrid og anden pladsen Juventus. Omvendt har man været rystende usikre på udebane, hvor man har tabt samtlige kampe i gruppespillet, herunder til aftenens gæster fra Malmø.
Grækerne er som nat og dag afhængigt af om de spiller ude eller hjemme, den seneste kamp i ligaen tabte de dog hjemme til rækkens nummer 1 PAOK med 1-2. Olympiakos er opsatte på at vaske nederlaget af sig og går med hjemmebanefordelen til kampen med favoritværdigheden på deres skuldrer.
Malmø FF:
Malmøs Champions League eventyr har været en blandet fornøjelse. Man har formået at skaffe sig 3 point og håbet om Europa League, men man har også fået en ordentlig snitter på 5-0 og derfor mærket niveauforskellen i europæisk fodbold.
Det er dog varme tanker, man har om modstanderen fra Grækenland, som man slog med 2-0 hjemme i anden runde af guppespillet. Vores svenske naboer skal dog have for øje, at denne kamp bliver en ganske anden, eftersom den foregår i Grækenland på denne sæsons hidtil ubesejrede hjemmebane.
Fakta:
– Malmø kan med en sejr sikre sig 3. pladsen og Europa League ved at være bedre indbyrdes med Olympiakos.
– Hvis Juventus taber, kan Olympiakos med en sejr sikre sig 2. pladsen i gruppen, da man kan gå videre på bekostning af Juventus om reglen for flest mål scoret på udebane i indbyrdes kampe.
– Malmøs eneste sejr i Champions League kom netop mod aftenens modstander.
– Tirsdagens opgør på Karaiskakis Stadion er Malmø FF’s første besøg på græsk jord.
– Olympiakos er ubesejret på hjemmebane i de seneste 5 Champions League kampe, da man sidste år vandt alle hjemmekampe i gruppespillet.
Seneste nyt om holdene:
Olympiakos:
Olympiakos har to spillere ude med skader. Det drejer sig om venstrebacken Konstantinos Giannoulis og højrekanten Jimmy Durmaz. Ingen af dem vil blive voldsomt savnet, da man i forvejen har gode spillere på positionerne.
Malmø FF:
På nær korsbåndsskadede Guillermo Mullins kan Malmø stille med en skadesfri trup, i forsøget på at fordoble årets pointhøst.
Hold øje med:
Olympiakos – Konstantinos Mitroglou:
Den græske kæmpe har indtil videre kun scoret 5 mål i denne sæson. 4 i ligaen og blot en enkelt i Champions League. Hvis Grækerne skal have de altafgørende 3 point, er det vigtigt, at Mitroglou får gang i målscoringen, så han kan vende tilbage til den form, han havde, inden man sidste sæson solgte ham til Fulham.
Mitroglou beviste sidste sæson, at han er garant for mål, da han scorede hele 14 mål i den græske Super Liague i blot 12 kampe og desuden nettede 3 gange i 5 Champions League kampe.
Malmø FF – Marcus Rosenberg:
Profilen hos Malmø er ubetinget Marcus Rosenberg. Han scorede begge mål i det omvendte opgør mod Olympiakos, ligesom han også var den afgørende faktor, da man sensationelt slog Red Bull Salzburg ud af sidste knockout runde og kvalificerede sig til gruppespillet.
Den 32-årige svensker har, hvis man inkluderer de indledende kampe, nettet hele 6 gange i Champions League, mens han med imponerende 15 mål og 14 assist har indtaget Allsvenskeren med storm.
Hvis Malmø FF skal skabe endnu en sensation i deres Champions League eventyr, er det vigtigt, at deres med afstand bedste spiller fortsætter sin imponerende stime.
Forventede startopstillinger:
Olympiakos:
Olympiakos forventes at stille op i en 4-4-1-1 formation, og på den måde benytte sig af en offensiv midtbanespiller i stedet for en defensiv, da man skal frem ad banen i forhåbningen om andenpladsen.
Roberto
Elabdellaoui – Botía – Abidal – Masuaku
Maniatis – N’Dinga – Milivojevic – Afellay
Dóminguez
Mitroglou
Malmø FF:
Malmø forventes at benytte deres sædvanlige 4-4-2 opstilling, da man skal frem og lave mål for at få de 3 point.
Olsen
Tinnerholm – Johansson – Helander – Ricardinho
Eriksson – Halsti– Adu – Forsberg
Rosenberg – Thelin
Bud på kampens resultat:
Olympiakos 3-1 Malmø
Man skal ikke regne med at Malmøs succes fra det omvendte opgør gentager sig på Karaiskakis Stadion. Olympiakos er nemlig et helt andet mandskab, når de spiller på hjemmebane, hvilket sejre over begge tophold i gruppen bevidner.
Praktisk information:
Kampens dommer: Stéphane Lannoy (Frankrig)
Stadion: Karaiskakis Stadion
Spille-tidspunkt: Tirsdag d. 8/12 kl. 20.45
Vises på: Xtra 2 & Viaplay.dk