• Forside
  • Nyheder
  • Stillingen
  • Kampprogram
  • TV-guide
  • Kontakt
Facebook Twitter Instagram
CL-guide.dk
  • Forside
  • Nyheder
  • Stillingen
  • Kampprogram
  • TV-guide
  • Kontakt
CL-guide.dk
Gruppe B

CL-optakt: Real Madrid – Liverpool FC

RedaktionenBy Redaktionen4. november 2014Updated:5. november 2014Ingen kommentarer4 Mins Read

Real Madrid - LiverpoolReal Madrid ydmygede Liverpool på Anfield i sidste spillerunde. Nu skal Liverpool-spillerne forsøge at rejse sig på Santiago Bernabeu.

Real Madrid viste at holdet var i topform, da de gæstede Liverpool på Anfield i den sidste Champions League-runde.

Real besejrede Liverpool med 3-0, og dermed er englændernes mission sandsynligvis, at gå efter at tage hævn tirsdag aften.

Fokus på holdene:

Real Madrid:

Real Madrid må siges at være godt kørende i denne sæson. Madrid-klubben har hentet ni point, altså maksimum efter de første tre kampe.

De startede med at sejre 5-1 over FC Basel. Derefter vandt de med nød og næppe 2-1 over Ludogorets, mens de altså senest nedlagde Liverpool FC på Anfield med 3-0. Det giver hovedstadsklubben en samlet målscore på 10-2.

Liverpool FC:

Liverpool har fået en nået mere vanskelig behandling i gruppe C. De startede med at vinde med 2-1 over Ludogorets, men derfra mistede de pusten. I anden runde tabte de 1-0 til FC Basel, mens de som bekendt tabte 3-0 til Real Madrid i den seneste spillerunde.

Liverpool ligger dermed på tredjepladsen med blot tre point efter tre spillerunder. Hvis Liverpool ikke tager point tirsdag aften, ser det videre avancement mindre komfortabelt ud. Men samtidig ligger de á point med Ludogorets og FC Basel, så alt kan endnu ske.

Fakta:

– Real Madrids 5-1-sejr over FC Basel tidligere i gruppespillet var deres niende hjemmesejr i træk i Champions League.

– Real Madrid er ubesejrede i 18 CL-kampe på hjemmebane, heraf har de vundet 16 kampe. Det strækker sig tilbage til april måned 2011.

– Liverpool tabte i deres seneste udekamp i Champions League. Det var mod FC Basel, som slog dem 1-0 i anden spillerunde.

– Liverpool har en bedre statistik mod spanske hold på udebane end hjemme. De har vundet syv kampe ude, spillet fire uafgjort samt lidt tre nederlag. På hjemmebane er det blot blevet til fire sejre, seks uafgjorte samt fire nederlag.

– Real og Liverpool har mødt hinanden tre gange. I februar 2009 vandt Liverpool 1-0 på Bernabeu. I marts 2009 vandt de tilmed 4-0 hjemme på Anfield. Senest vandt Real Madrid som bekendt 3-0 på Anfield i sidste CL-runde.

Seneste nyt om holdene:

Real Madrid:

Real Madrid må undvære Abner, Carvajal, Coentrao, Illarramendi, Jesé samt Khedira, som alle er ude med skader.

Gareth Bale er tilbage fra sin skade, men det vides ikke, om han er oppe i omdrejninger til at komme på banen.

De har ikke nogle spillere i karantæne.

Liverpool FC:

Liverpool har tre spillere ude med skader, mens to er tvivlsomme.

De tre skadede spillere er Flanagan, Sturridge og Suso. De to tvivlsomme spillere på Liverpool-holdet er Enrique og Sakho.

Hold øje med:

Real Madrid – Cristiano Ronaldo:

Han er den evige profil på Real Madrid-mandskabet, men han også umulig at drible udenom i disse analyser. Ronaldo har hidtil scoret tre mål i dette gruppespil. Derudover har han præsteret otte afslutninger inden for målrammen.

Liverpool FC – Mario Balotelli:

Balottelli besidder evnerne til at afgøre en kamp, men på de dage, hvor han ikke rammer sit topniveau, kan han være fuldstændig usynlig. Indtil videre har han scoret et enkelt mål i CL-gruppespillet samt haft fire skud på mål.

Forventede startopstillinger:

Real Madrid:

Casillas

Arbeloa – Pepe – Ramos – Marcelo

Modrić – Kroos – Isco

James

Ronaldo – Benzema

Liverpool FC:

Mignolet

Johnson – Lovren – Škrtel – Moreno

Allen – Gerrard

Henderson – Coutinho – Sterling

Balotelli

Bud på kampens resultat:

Real Madrid 3-0 Liverpool FC

Jeg tror, at det bliver en gentagelse af sidste rundes kamp. Real vil atter dominere mod et Liverpool-mandskab, der vil være et skridt efter Madrid-klubben i de fleste situationer.

Derfor vil Real muligvis hive endnu en 3-0-sejr hjem. Ronaldo kunne godt score to, mens Benzema også kunne nette for værterne.

Praktisk information:

Kampens dommer: Viktor Kassai (Ungarn)

Stadion: Estadio Santiago Bernabéu, Madrid

Spille-tidspunkt: 4. november klokken 20:45.

Vises på: TV 3 + og Viaplay.dk.

Læs også:

  • Oversigt efter ligaspillet: De er videre, de skal i…
  • Haaland knuste RB Leipzig og Real slog Liverpool
  • Oversigt: De mødes i CL-kvartfinalerne 2024
  • Neuer før Real Madrid-brag: Det bliver svært
  • Liverpool tabte stort til Real Madrid på Anfield
Champions League Liverpool Liverpool FC optakt Real Madrid

Leave A Reply Cancel Reply

Seneste nyt
  • Riemer slår fast: Thomas Frank fortjener CL-job
  • PSG slog Inter med rekordsejr i CL-finalen 2025
  • Bekræftede startopstillinger: PSG – Inter (CL-finalen 2025)
  • Dembélé før CL-finale: Vigtigere end Ballon d’Or
  • Medie: CL-finalist kigger på Bruno Fernandes
Seneste nyt
  • Riemer slår fast: Thomas Frank fortjener CL-job
  • PSG slog Inter med rekordsejr i CL-finalen 2025
  • Bekræftede startopstillinger: PSG – Inter (CL-finalen 2025)
  • Dembélé før CL-finale: Vigtigere end Ballon d’Or
  • Medie: CL-finalist kigger på Bruno Fernandes
Partnere
Guide om proteinpulver

Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.