Shakhtar Donetsk har ikke spillet en kamp af betydning i ti uger, så der venter en stor udfordring, når de i aften møder Bayern München i deres første møde i 1/8-finalerne i Champions League.
Shakhtar Donetsk har ikke spillet en kamp af betydning i 2015, så holdet bliver for alvor kastet for løverne, når de i aften møder Bayern München, der i seneste ligakamp vandt med hele 8-0 over Hamburger SV.
Fokus på holdene:
Shakhtar Donetsk:
Den ukrainske række, Premier League, starter først op igen den 28. februar. Derfor har Shakhtar Donetsk ikke spillet en kamp af betydning, siden 10. december, hvor de mødte FC Porto i gruppespillet og spillede 1-1.
1-1-resultatet var dog nok til at sikre holdet ni point i det samlede regnskab, og da FC Porto havde 14 og den nærmeste efterfølger Athletic Bilbao endte med syv point, var det nok til videre avancement via en andenplads i gruppe H.
Bayern München:
Aftenens gæster, tyske Bayern München, har bestemt ikke ligget på den lade side, hvad angår betydningsfulde kampe siden Champions League-gruppespillet.
Bayern har siden da spillet syv Bundesliga-kampe og tre venskabskampe. I 1. Bundesliga i 2015 lagde holdet ud med at tabe 4-1 til Wolfsburg og spille uafgjort med Schalke 04.
Men i de sidste to kampe har de vundet henholdsvis 2-0 over Stuttgart og hele 8-0 over Hamburger SV.
I Champions League-gruppespillet sikrede Bayern sig en førsteplads i gruppe E, da de sikrede sig 15 point efter seks spillerunder. Efter dem fulgte Manchester City på en andenplads med otte point.
Fakta:
– Shakhtar Donetsks hjemme-statistik mod et tysk hold lyder: to sejre, tre uafgjorte og et nederlag.
– Shakhtar Donetsks angriber Luiz Adriano formåede at udligne Cristiano Ronaldos rekord fra sæsonen 2013/2014. Adriano scorede nemlig ni mål i gruppespillet.
– Bayern Münchens ti tidligere kampe mod et hold fra Ukraine har alle været mod FC Dynamo Kiev.
– Bayern München har hentet en sejr, en uafgjort og tabt tre kampe tidligere i Ukraine.
– I turneringen hidtil har Bayern München scoret 16 mål, mens Shakhtar Donetsk står noteret for 15 scoringer.
Seneste nyt om holdene:
Shakhtar Donetsk:
Værterne må se bort fra Stepanenko, der har karantæne. Bernard er ligeledes ude, da han døjer med en ankelskade.
Bayern München:
Gæsterne må undvære Martinez, der har problemer med knæet, Lahm, der har en ankelskade samt Thiago Alcántara, der også har en knæskade.
Den spanske midtbanespiller Xabi Alonso meldes tvivlsom til opgøret.
Hold øje med:
Shakhtar Donetsk – Luiz Adriano:
Ni scoringer i gruppespillet taler sit klare, tydelige sprog. Det er fra Luiz Adrianos fødder, at farligheden primært vil komme fra hjemmeholdet, må man forvente.
Bayern München – Arjen Robben:
Arjen Robben er stadig en spiller, der kan give modstanderens forsvar grå hår på hovedet. Hollænderen er fortsat meget eksplosiv, han har et godt blik for spillet og besidder et solidt spark.
Kommentarer inden opgøret:
Shakhtar Donetsks cheftræner, Mircea Lucescu:
“Vi vil være helte, hvis vi besejrer Bayern München og kvalificerer os til kvartfinalerne. Vores sidste turneringskamp var for ti uger siden, og du kender vores betingelser. Næsten alle vil sige, at Bayern vinder, især efter deres 8-0-sejr i den sidste ligakamp mod Hamburger SV,” siger han til UEFA’s hjemmeside.
Bayern Münchens cheftræner, Josep Guardiola:
“Jeg respekterer Shakhtar og Mircea Lucescu meget. Han er en meget dygtig træner, som har sammensat et af de bedste hold i Europa. Jeg spillede mod Shakhtar fem gange med Barcelona og selvom vi havde en virkelig fantastisk trup, var det altid svært. Hvis vi spiller under niveau, kan vi blive slået ud af Shakhtar,” fortæller Guardiola til UEFA’s hjemmeside.
Odds på kampen (Bet365):
1×2: 9.00 | 5.00 | 1.40
Begge hold scorer ja/nej: 2.00 | 1.72
Vinder 1. halvleg: 9.00 | 2.50 | 1.72
U/O 2.5 mål: 1.70 | 2.10
O/U 3.5 kort i kampen: 1.61 | 2.20
O/U 10 hjørnespark: 2.00 | 2.05
Begge hold scorer ja/nej: 2.00 | 1.72
Robert Lewandowski scorer i kampen / første mål: 1.90 | 4.33
Thomas Müller scorer i kampen / første mål: 2.10 | 5.00
Arjen Robben scorer i kampen / første mål: 2.25 | 5.50
Luiz Adriano scorer i kampen / første mål: 4.75 | 13.00
Forventede startopstillinger:
Shakhtar Donetsk:
Pyatov
Srna – Kucher – Rakitskiy – Shevchuk
Fred
Douglas Costa – Fernando – Alex Teixeira – Taison
Luiz Adriano
Bayern München:
Neuer
Rafinha – Dante – Boateng – Bernat
Schweinsteiger – Alaba – Müller
Robben – Lewandowski – Ribéry
Bud på kampens resultat:
Shakhtar Donetsk 0-3 Bayern München:
Bayern München må siges at være stærkt spillende for tiden, og det er svært at se, hvordan hjemmeholdet Shakhtar Donetsk skal dæmme op for det tyske mandskab, når det for alvor er oppe i gear.
Jeg tror på en første halvleg med et enkelt mål, og så to scoringer fra Bayerns side i anden halvleg.
Praktisk information:
Kampens dommer: Alberto Undiano Mallenco (Spanien)
Stadion: Arena Lviv – Lviv
Spille-tidspunkt: 17. februar 2015, klokken 20:45.
Vises på: TV3 Sport 1 & Viaplay.dk.