CL-stadion: Swedbank Stadion – Malmö FF

Malmö FFDet fem år gamle Swedbank Stadion danner rammen for Malmö FF’s hjemmekampe i årets Champions League.

Fakta:

Fulde navn: Swedbank Stadion
Hjemmebane for: Malmö FF
Adresse: Eric Perssons Vej 31, 217 62 Malmö, Sverige
Åbnede: 13. april 2009
Kapacitet: 24.000 (21.000 i Champions League)

Stadionet blev bygget forud for U21 EM i fodbold i sommeren 2009, hvor det, under navnet Malmö New Stadium, blandt andet dannede rammen for finalen mellem Tyskland og England.

I dag er det kendt som Swedbank Stadion og er delvist ejet af investeringsforeninger og fodboldklubben Malmö FF. Swedbank har tegnet et 10-årigt sponsorat for navnerettighederne med foreløbigt udløb i 2017.

Swedbank Stadion er opført ved siden af det gamle Malmö Stadion og dermed i samme område et par kilometer fra Malmø centrum.

Inde på stadion har arkitekterne høstet stor ros for den gode akustik, der er skabt i et lukket stadium, som til dansk sammenligning minder en del om Brøndby Stadion. Således har Swedbank Stadion opbygget et ry som et af de mest stemningsfulde stadions i Norden.

For at sørge for den bedst mulige plæne har svenskerne hyret den skotske ekspert Eddy MacKenzie og hans hold af greenkeeper-eksperter. Desuden har de rundt om selve plænen lagt kunstgrus, således også opvarmningsarealerne  forbliver grønne året rundt.

Programmet i Champions League 2014/15:

1. oktober kl. 20.45: Malmö FF – Olympiakos

4. november kl. 20.45: Malmö FF – Atlético Madrid

26. november kl. 20.45: Malmö FF – Juventus F.C