Trods en overvægt i boldbesiddelsen tabte Athletic Bilbao til et angrebsivrigt BATE Borisov-mandskab. Hviderusserne slog de kriseramte baskere med 2-1.
Athletic Bilbao fik den bedste start på kampen og åbnede i boldbesiddelse. I kampens åbning havde Beñat et skud, der røg snert forbi. Dog kom BATE mere med og starten bar præg af et taktisk slag på midten af banen uden sammenhængende spil.
Athletic Bilbao lod sig påvirke af det hektiske spil og første i kampens indledning med et par lange bolde uden held. BATE lurede til gengæld på kontraer og var ved at blive farlige en enkelt gang.
Langsomt åd BATE Borisov sig ind i kampen og efter 20 minutters spil gav det pote. Et efter et hjørnespark stod midtstopperen Denis Polyakov helt fri ved et hjørnespark og kunne let gøre det til 1-0 til BATE Borisov. Hviderussernes første mål i Champions League.
Det var et rystet Bilbao-hold efter scoringer, der var lige ved at tillade BATE at score igen minuttet efter. Opspillet var usikkert og baskerne kunne ikke få sammenhæng i spillet.
Efter en halv times spil var BATE igen tæt på. Denne gang ramte de stolpen efter et flot spark, dog godt hjulpet på vej af inkonsekvent forsvarsspil og dårlig opdækning hos Bilbao.
Efter det var det et Bilbao-hold, der lykkedes med at få mere etableret spil på BATE’s banehalvdel, men det var uden selvtillid på bolden og BATE lurede konstant på kontraangreb.
Dette udmøntede sig i et 2-0-mål efter 43 minutters spil, hvor BATE igen fangede et Bilbao-hold i ubalance og Aleksandr Karnitski kunne via Iraolas fod snyde målmand Iraizoz.
Lidt oprejsning fik Athletic Bilbao dog, da topscorer Aritz Aduriz vendte i feltet og usvigeligt sikkert reducerede med et fladt spark til 2-1 i overtiden af første halvleg.
I pausen skiftede Athletic Bilbao to mand. Ud gik Mikel Rico og Ibai Gomez og blev afløst af Markel Susaeta og Oscar De Marcos.
Dog forsatte anden halvleg hvor første sluttede, med Athletic Bilbao på bolden og BATE Borisov konstant på spring i farlige kontrastød og med flest chancer i anden halvlegs indledning, hvor Bilbaos forsvar fortsat var på hælene.
Efter en times spil var BATE tæt på, men Volodkos afslutning strøg lige forbi Iraizoz’ mål. Generelt spillede BATE i denne periode meget energifyldt og var opsatte på at få lukket kampen til 3-1 med en masse forsøg på mål.
Med 20 minutter igen var BATE Borisov igen tæt på. Et boldtab fra Beñat satte igen hviderusserne op til et kontraangreb. Her var angriber Signevich meget tæt på at score, men afslutningen gik lige over målet.
Athletic Bilbao kæmpede med at finde et modsvar til denne direkte spillestil og kunne ikke finde roen i spillet. De havde generelt ikke mange afleveringer, før de mistede bolden til en flok aggressivt spillende BATE-spillere.
Med ti minutter igen smed Bilbao angriberen Toquero ind, hvilket lagde et vist pres på BATE Borisov. Farligt blev det dog ikke indtil det 83. minut, hvor Susaeta havde et farligt skud.
Mere blev det dog ikke til for Athletic Bilbao, der måtte se sig slået af BATE Borisov. Sammen med sin spillertrup kan træner Erneste Valverde rejse hjem til Baskerlandet vel vidende om, at han snart skal til at vende skuden, hvis han skal undgå en fyreseddel.