Journalist: Ønske om CL kan betyde Havertz-exit

Champions League
Foto: Shutterstock

Kai Havertz ønsker at spille Champions League i næste sæson, og han kan derfor forlade Chelsea, hvis de ikke formår at kvalificere sig til turneringen.

23-årige Kai Havertz bliver for tiden sat i forbindelse med et skifte væk fra Chelsea, hvor store adresser som Paris Saint-Germain og Bayern München bliver nævnt.

Og nu puster Florian Plettenberg til de ulmende gløder.

Den tyske journalist melder således, at Havertz kan være fortid i Chelsea til sommer, hvis de kommer kvalificerer sig til Champions League.

Det skyldes, at angriberen ønsker at spille i den prestigefyldte turnering, og han kan derfor forlade The Blues, hvis det glipper.

Ifølge Plettenberg vil Havertz kunne købes for omtrent 60 millioner euro, svarende til i omegnen af 446 millioner kroner.

I denne sæson har tyskeren alt i alt optrådt 27 gange for Chelsea, hvor han har kvitteret med seks scoringer og en enkelt målgivende aflevering.