Journalist: CL-stjerne vil gerne til Chelsea

Foto: Shutterstock

Den nigerianske Napoli-stjerne Victor Osimhen er på blokken i Chelsea, som han også selv er åben for at skifte til denne sommer. Det melder Rudy Galetti.

Victor Osimhen har længe bombet mål ind for Napoli i såvel Serie A som Champions League.

Her røg den italienske storklub imidlertid ud til FC Barcelona i ottendedelsfinalerne, og det kan have været Osimhens sidste kampe i Napoli-trøjen i Champions League-regi.

I hvert fald melder Rudy Galetti, at den 25-årige angriber er på blokken i Premier League-storklubben Chelsea.

Her er man på jagt efter en ny spids, og The Blues skulle være favorit til at sikre sig Napoli-profilen til sommer.

Osimhen skulle selv være klar til at komme til Chelsea, lyder det, som skal betale hans frikøbsklausul for at købe ham.

I denne sæson har nigerianeren samlet set spillet 24 kampe for Napoli, hvor det er blevet til 13 mål og fire oplæg.