Medie: Barca vil handle i Manchester City

Foto: Shutterstock

FC Barcelona ønsker at hente en forstærkning til den offensive del af midtbanen, og man har derfor vendt kikkerten mod topklubben Manchester City.

Det går godt i FC Barcelona, der kan vinde både La Liga og Champions League i denne sæson.

Til sommer ønsker Hansi Flick og co. ikke desto mindre at forstærke holdet yderligere, og i den forbindelse har man vendt blikket mod Premier League.

Det beretter GiveMeSport.

Ifølge mediet er det nærmere bestemt Manchester City-profilen Bernardo Silva, som er på blokken i Barca.

Den catalanske storklub skulle være ved at forberede et konkret bud på den 30-årige City-profil, lyder meldingen.

Barca har også adskillige gange tidligere været kædet sammen med Bernardo Silva.

I indeværende sæson har portugiseren optrådt 42 gange for City, hvor det er blevet til tre kasser og fire oplæg.

Hans kontrakt med klubben udløber i 2026.