• Forside
  • Nyheder
  • Stillingen
  • Kampprogram
  • TV-guide
  • Kontakt
Facebook Twitter Instagram
CL-guide.dk
  • Forside
  • Nyheder
  • Stillingen
  • Kampprogram
  • TV-guide
  • Kontakt
CL-guide.dk
Gruppe G

Schalke 04 er videre fra Champions League gruppespillet

Andreas MortensenBy Andreas Mortensen10. december 2014Ingen kommentarer3 Mins Read

Schalke 04 skulle bruge en times tid på at få hul på bylden, men de fik den sejr, der viste sig at være adgangsgivende til Champions Leagues knockout-fase.

Kedeligt, uskønt og ineffektivt, er tre ord der beskriver de første 45 minutter mellem Maribor og Schalke 04 utroligt godt.

Spillet var rodet, og ingen af holdene formåede i indledningen at skabe et pres. Schalke havde et lille overtag i boldbesiddelse, men kvaliteten af den sidste aflevering var for dårlig. Maribor forsøgte sig lidt på nogle kontrastød, men blev for alvor ikke farlige heller.

Efter godt tyve minutter kom kampens hidtil eneste chance. Symptomatisk for denne første halvleg var det efter en tilfældighed på en dødbold, hvor bolden faldt ned for fødderne af Maribor-angriberen Tavares, der afsluttede tæt under mål, men måtte se sit skud blokeret af Schalke forsvaret.

Lige inden pausen kom halvlegens anden chance. Klaas-Jan Huntelaar fik, via en flot vending, en halv friløber. Desværre for ham, og Schalke, så han ikke at en Maribor forsvarsspiller gled, og gjorde ham helt fri alene med målmanden. Han skød derfor en meters penge uden for feltet, og hamrede bolden langt over mål.

Maribor vil formegentligt være mest tilfredse med de første 45 minutter, hvor de flere gange kom frem til nogle okay kontrasituationer, der dog førte til alt for lidt, for slovenerne.

Schalke 04 kom bedst ud fra pausen. De fik etableret et pres på Maribor forsvaret, og var semi-farlige ved flere lejligheder.

10 minutter skulle der gå før vi fik kampens klart største chance. Huntelaar fik foden på et indlæg, hvorefter bolden ramte stolpen, og løb hen af mållinjen, inden en Maribor forsvarer fik clearet bolden.

Små ti minutter senere kom forløsningen fro Schalke 04. Efter en halvskidt clearing af et lavt indlæg af Maribor-målmand Handanovic, endte bolden for fødderne af den unge tysker Max Mayer. Stortalentet smed bolden i det tomme mål til 1-0.

Maribor havde det virkelig svært offensivt, og det så mere ud til at Schalke skulle score til 2-0, end at slovenerne skulle udligne. En udligning ville imidlertid heller ikke være nok, Maribor skulle bruge tre point for at få tredjepladsen der giver adgang til Europa League.

Slutfasen blev lidt for hektisk set med Schalke 04 briller. Maribor fik flere chancer for at afslutte lige uden for feltet, men evnede ikke at få ramt kassen. Det blev til tider et tilfældighedernes spil, hvor det som oftest endte med en clearing fra Schalke 04.

Efter 93 minutter fløjtede aftenens polske dommer af, ved stillingen 0-1 til Schalke 04.

Resultatet kombineret med den anden kamp i gruppen betyder at Schalke går videre som nummer to, efter Chelsea. Sporting Lissabon indtager tredjepladsen, imens Maribor med sine tre point, må sige farvel til både Champions League og Europa League.

Læs også:

  • FCK-reaktioner efter sejr over Sparta Prag
  • FCK er klar til CL for første gang i 6 år
  • Man. City møder Chelsea i CL-finalen
  • Benzema sænkede PSG og sendte Real videre
  • Manchester City vinder CL-trofæet for første gang
Gruppe G NK Maribor referat Schalke 04

Leave A Reply Cancel Reply

Seneste nyt
  • Sergio Ramos: De er favoritter til at vinde CL
  • Guardiola: Nu er det nemmere for os at vinde CL
  • Flere giganter tørner sammen i første CL-uge
  • Officielt: Sergio Ramos tager til spansk CL-klub
  • Oversigt: Champions League-grupperne 2023
Seneste nyt
  • Sergio Ramos: De er favoritter til at vinde CL
  • Guardiola: Nu er det nemmere for os at vinde CL
  • Flere giganter tørner sammen i første CL-uge
  • Officielt: Sergio Ramos tager til spansk CL-klub
  • Oversigt: Champions League-grupperne 2023
Partnere
Guide om proteinpulver

Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.