• Forside
  • Nyheder
  • Stillingen
  • Kampprogram
  • Kontakt
Facebook Twitter Instagram
CL-guide.dk
  • Forside
  • Nyheder
  • Stillingen
  • Kampprogram
  • Kontakt
CL-guide.dk
Gruppe A

CL-optakt: Atlético Madrid – Malmø FF

Jens Meiniche MouvielleBy Jens Meiniche Mouvielle21. oktober 2014Updated:22. oktober 2014Ingen kommentarer5 Mins Read

Atlético Madrid - Malmø FFDe bolsjestribede fra Madrid byder onsdag aften Champions League debutanterne fra Malmø op til dans på det uindtagelige fort Vicente Calderón.

Der er status quo i gruppe A, hvor alle hold har 3 point. Det skal de spanske mestre prøve at lave om på i aftenens kamp mod svenske Malmø.

Fokus på holdene:

Atlético Madrid:

De spanske mestre har fået en blandet start på Champions league såvel som i den spanske Primera Division. Man lagde ud med at tabe hele 3-2 til Olympiacos, hvorefter man knebent fik hivet en 1-0 sejr hjem mod Juventus. Atlético har derfor som alle de andre hold i Gruppe A 3 point og kæmper en lige kamp mod Juventus om førstepladsen i gruppen.

At Atlético tabte til græske Olympiacos skal man dog ikke se som den store streg i regningen, for det er på hjemmebane at pointe skal høstes. Atlético Madrid kommer til kampen med en pligtsejr fra weekenden i bagagen og med Diego Simeone som indpisker på linjen, kan vi se frem til et spansk mandskab, der vil komme brølende fra første fløjt.

Malmø FF:

Overraskelsen i Champions League kom desværre ikke fra Danmark i år, men derimod fra vores svenske naboer. Malmø FF kunne efter at have slået selveste Red Bull Salzburg ud af knockoutrunden kalde sig for debutanter i Champions Leagues gruppespil. I modsætningen til de fleste andre europæiske klubber, har Malmø næsten færdiggjort sæsonen i den hjemlige liga, hvor man allerede er blevet mestre.

Hele fokusset ligger nu på mestrenes turnering, og her har man fået en fin start, eftersom man i sidste runde besejret græske Olympiacos med hele 2-0. I gruppen hvor alle slår alle, vil Malmø ved hjælp af en velsmurt kontra maskine håbe på at kunne hive point med hjem til Sverige.

Fakta:

– Sidst de to hold mødte hinanden var i 1966, dengang endte det samlet set 5-1 til Atlético Madrid.

– Malmö kan allerede nu kalde sig for svenske mestre.

– Atlético Madrid har endnu ikke tabt en kamp på hjemmebane i denne sæson.

– Malmø er det mest scorende hold i Allsvenskan med 56 mål i 28 kampe.

– Atlético Madrid har vundet 18 af de seneste 20 Champions League kampe på Vicente Calderón.

Seneste nyt om holdene:

Atlético Madrid:

Diego Simeone har ingen spillere ude med deciderede skader. Dog er midtbanegeneralen Tiago meldt tvivlsom til onsdagens kamp, men mon ikke Diego Simeone får ham op på dupperne.

Malmø FF:

Malmø har deres habile højrekant Guillermo Mullins korsbåndsskadet, så han vil ikke være at finde på grønsværen. Desuden har Malmø meldt ud at Blomqvist, Johansson, Helander og Halsti er tvivlsomme til onsdagens opgør, og specielt de tre sidstnævnte bliver svære at undvære, da de er faste startere. De er dog kun tvivlsomme, og derfor vil du alligevel finde dem i den forventede startopstilling.

Hold øje med:

Atlético Madrid – Mandzukic:

Nøglen for Atlético Madrid i denne sæson bliver at få gang i den store Kroat Mario Mandzukic, som man i sommer hentede hos de tyske mestre fra Bayern München. Atlético Madrid har de senere år haft en enestående evne til at videreudvikle angribere, hvor Fernando Torres, Sergio Agüero, Radamel Falcao og senest Diego Costa kan nævnes som de mest fremtrædende eksempler.

Nu er turen kommet til Mandzukic, der allerede har vist, at han kan score massere af mål. Han mangler endnu at få helt hul på bylden i den rød- og hvidstribede trøje, og har indtil videre kun scoret 4 mål i 10 kampe. Hvis Atlético Madrid skal hive den påkrævede storsejr hjem, er det derfor vigtigt at få gang i den store Kroat, som endnu mangler at vise, at han kan løfte arven efter Diego Costa.

Malmø FF – Marcus Rosenberg:

Profilen hos Malmø er i fodboldsammenhæng en ældre herre, men en målfarlig en af slagsen. Marcus Rosenberg er vendt hjem til Malmø og det med succes. Han ligger pt. nummer tre på topscorelisten i Allsvenskan med 12 mål. Den rutinerede angriber kan dog andet end at score, hvilket hans 10 assist vidner om.

Marcus Rosenberg har ligeledes haft succes i Champions League, hvor det er blevet til hele 6 scoringer i 8 kampe indtil videre. Den 32-årige svensker bliver derfor omdrejningspunktet, hvis Malmø skal lykkedes med at få kuglen i nettet.

Forventede startopstillinger:

Atlético Madrid (4-4-2):

Atlético Madrid forventes at stille op i en 4-4-2 til dagens kamp, da de skal frem og skabe kampen.

 

Oblak

Juanfran – Miranda – Godín – Assaldi

Turan – Gabi – Tiago – Koke

Greizmann – Mandzukic

Malmø FF (4-5-1):

Malmø forventes at se bort fra deres normale 4-4-2 system og gå over til en 4-5-1, eftersom de skal leve på og af omstillinger og ellers sørge for at dræbe kampen.

Olsen

Tinnerholm – Johansson – Helander – Ricardinho

Halsti

Cibicki – Adu – Eriksson – Forsberg

Rosenberg

Bud på kampens resultat:

Atlético Madrid 3-0 Malmø FF

Atlético Madrid er suveræne på hjemmebane, med hele 18 Champions League sejre i 20 forsøg, så gæsterne fra Malmø vil få det mere end almindeligt svært i Spanien.

Praktisk information:

Kampens dommer: Matej Jung, Slovenien.
Stadion: Vicente Calderón
Spille-tidspunkt: onsdag d. 22/10 kl. 20.45
Vises på: Xtra 1 og Viaplay.dk.

Læs også:

  • Første FCK-point og Barca-nederlag til Bayern
  • De første kvartfinaler fløjtes i gang tirsdag
  • Juventus ydmyget og Chelsea sikkert videre
  • FC København rundede CL af med mål mod Dortmund
  • Onsdagens CL: Liverpool-sejr og Barca-skuffelse
Atletico Madrid Champions League Malmø Marcus Rosenberg Mario Mandzukic Vicente Calderón

Leave A Reply Cancel Reply

Seneste nyt
  • Medie: Kylian Mbappé er tvivlsom til Bayern-kamp
  • Journalist: Ønske om CL kan betyde Havertz-exit
  • Medie: CL-gigant vil handle i Manchester United
  • Medie: CL-klub køber dansker for over 60 mio.
  • Medie: CL-gigant er klar med bud på 900 mio.
Seneste nyt
  • Medie: Kylian Mbappé er tvivlsom til Bayern-kamp
  • Journalist: Ønske om CL kan betyde Havertz-exit
  • Medie: CL-gigant vil handle i Manchester United
  • Medie: CL-klub køber dansker for over 60 mio.
  • Medie: CL-gigant er klar med bud på 900 mio.
Partnere
Guide om proteinpulver

Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.