I det omvendte opgør måtte Paris Saint-Germain slide hårdt for sejren mod de heroisk kæmpende cyprioter fra APOEL Nicosia; i Paris bliver det sandsynligvis ikke meget anderledes.
Parc des Princes byder indenfor til topfodbold onsdag aften, når APOEL Nicosia kommer på visit i den franske hovedstad; på den anden banehalvdel står hjemmeholdet, Paris Saint-Germain, klar til at gøre det onde ved cyprioterne. Paris Saint-Germain må endnu en gang se bort fra svenske Zlatan Ibrahimovic, men på det seneste har det ikke påvirket holdet voldsomt.
Fokus på holdene:
Paris Saint-Germain:
Paris Saint-Germain er fortsat ubesejret i indeværende sæson; holdet står i den kommende weekend overfor et vaskeægte topopgør, så det kan tænkes at træner Laurent Blanc vil lade nogle af marginal spillerne få spilletid, omend en sejr vil sende franskmændene snublende tæt på et videre avancement i dette års Champions League.
Zlatan Ibrahimovic er meget tæt på at være tilbage fra sin skade, men det forventes ikke at han deltager i onsdagens kamp, selvom det havde været en fin måde at få testet den svenske verdensstjerne på.
APOEL Nicosia:
De disciplinerede cyprioter kommer på lidt af en opgave i den franske hovedstad, holdet er stadig hårdt ramt af skader; og det må før eller siden sætte sine spor. Dog skal træner Giorgos Donis have stor ros for gang på gang at sammensætte et slagkraftigt hold, som formår at føre trænerens tanker og ord fra taktikmødet ud i praksis.
I første runde lykkedes det APOEL Nicosia at holde FC Barcelonas mange stjerner nede igennem store dele af kampen, nu skal de vise det påny, denne gang mod de velbetalte stjerner fra Paris Saint-Germain.
Fakta:
– Ezequiel Lavezzi gjorde et glimrende comeback efter mere end en måneds skadespause, ved at score i forrige ligakamp, mod Bordeaux
– Cillian Sheridan fik atter gang i scoringen med to mål i weekenden, første scoring siden midten af september
– I de seneste otte kampe, er det kun Paris Saint-Germain der har lykkedes med at slå APOEL Nicosia
– Maxwell og David Luiz blev begge sparet, da Paris Saint-Germain i weekenden slog Lorient med møje og besvær
Seneste nyt om holdene:
Paris Saint-Germain:
Hos Paris Saint-Germain lysner det efterhånden på skadesfronten, Veratti er ude, det samme er Ibrahimovic, men de har kort vej tilbage til banen nu.
Ellers kan Laurent Blanc stille i stærkeste opstilling, og det vil han sikkert også gøre, for at få sikret sig videre avancement så hurtigt som muligt.
I weekenden var der hvile til både David Luiz og Maxwell – og så blev det også til 3 point mere til point kontoen.
APOEL Nicosia:
Som tidligere nævnt er APOEL ret så hårdt ramt på skadesfronten. Til morgendagens kamp må de undvære: Charalambides, Riise, Kaká og Papafotis.
På den mere usikre front er flere af de bærende kræfter, så som: Manduca, Antoniades, Aloneftis og Tiago Gomes.
Senest lykkedes det dog cyprioterne at få lappet flere af spillerne sammen, så lad os se om de ikke hiver den samme heksedoktor frem inden kampen i morgen.
Cillian Sheridan fik gang i målscoringen i weekenden, efter mere end to måneders måltørke.
Hold øje med:
Paris Saint-Germain – Edinson Cavani:
I det modsatte opgør var det Cavani der leverede varen. Han har på ingen måder været et skræmmende alternativ til Zlatan Ibrahimovic, og han har heller ikke overbevist om at han bør spille centralt i angrebet; men han er det bedste Paris Saint-Germain kan levere for øjeblikket.
Måltyv har Cavani altid været, og derfor kan han spille nok så dårligt; målene kommer alligevel – og det er jo i bund og grund også det han er ansat til.
Den gode Edinson Cavani vil ikke være noget tosset bud på en målscorer i løbet af kampen, for han er en målscorer.
APOEL Nicosia – Cillian Sheridan:
Mere end 2 måneders måltørke blev lørdag afsluttet, da den irske bomber fik sat to mål ind på kontoen, og APOEL Nicosia har i den grad brug for at få Cillian Sheridan tilbage på ret køl, for han har været savnet; eller i hvert fald hans træfsikkerhed.
På udebane spiller APOEL Nicosia endnu mere på contra, og her vil Sheridan være ene mand i front, så han kan få en lang kamp med mange dueller med David Luiz og Thiago Silva; det kan gøre ondt torsdag morgen.
Forventede startopstillinger:
Paris Saint-Germain:
Sirigu
Van der Wiel – Luiz – Silva – Maxwell
Motta – Cabaye
Lucas – Pastore – Lavezzi
Cavani
APOEL Nicosia:
Pardo
Sergio – Guilherme – Carlao – Antoniades
Gomes – Morais – Vinicius – Manduca – Efrem
Sheridan
Bud på kampens resultat:
Paris Saint-Germain – APOEL Nicosia 2-0
Paris Saint-Germain er i den grad flyvende – stadig ubesejret i indeværende sæson. Da de mødte APOEL senest måtte de slide for sejren, et hurtigt mål kan være udslagsgivende; specielt når vi tager i betragtning af Paris Saint-Germain har en vigtig kamp i weekenden mod Marseille.
Praktisk information:
Kampens dommer: Olegario Benquerenca (Portugal)
Stadion: Parc des Princes
Spille-tidspunkt: 5. november 2014 kl. 20.45
Vises på: Tv3 Sport1 og Viaplay.dk