UEFA sender Legia ud af CL-kvalen – Celtic med

Champions LeagueUFEA har i dag valgt at sende Legia Warszawa ud af Champions League-kvalifikationen, fordi holdet har brugt en ulovlig spiller. Celtic er derfor med i playoff i stedet.

Polske Legia Warszawa besejrede sikkert skotske Celtic med 6-1 i tredje runde af Champions League-kvalifikationen.

Men polakkerne kommer ikke med til playoff-runden. UEFA har i dag smidt holdet ud af kvalifikationen, fordi de har anvendt en ulovlig spiller.

Bartosz Bereszinsky var blevet registreret til kampen, men det havde han ikke været i den foregående kvalfikationsrunde, og derfor havde han ikke afsonet den karantæne, som han havde pådraget sig i sidste sæson.

Bereszinsky fik tre minutter på banen, da Legia besejrede Celtic med 2-0 i Glasgow forleden dag.

Legia er nu i stedet med i Europa League-playoffspillet.

Udelukkelsen betyder, at Celtic deltager i Champions League-playoffspillet i stedet for. Bulgarske Ludogorets er samtidig røget ned som useedet, oplyser UEFA.