Medie: CL-vinder vil sommer-signe dansk målmager

Foto: Shutterstock

De forsvarende Champions League-vindere fra Real Madrid er ude efter den danske angriber Rasmus Højlund, der har gang i en forrygende sæson.

Tilbage i sommerens transfervindue hentede Atalanta den danske landsholdskomet Rasmus Højlund til klubben, og det har været en stor succes.

Den bare 20-årige angriber har således i den grad fundet målformen for såvel Serie A-mandskabet som det danske landshold, og det er blevet bemærket.

I hvert fald melder mediet Fichajes, at Real Madrid, Arsenal og Juventus er på jagt efter den tidligere FC København-spiller.

De tre storklubber kommer dog ikke til at lokke danskeren billigt væk fra Atalanta, som efter sigende kræver ca. 300 millioner kroner for at slippe ham.

I indeværende sæson har Højlund alt i alt været på banen i 25 kampe for den italienske topklub, hvor det er blevet til otte mål og to oplæg.

Real Madrid møder Chelsea i de kommende Champions League-kvartfinaler.